Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Aretha Franklin

9. sep '17 kl. 20:00

Studie 2

Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Aretha Franklin

Benjamin Koppel Jazz Galla Celebrating Aretha Franklin

Benjamin Koppel Jazz Galla hylder Aretha Franklin 75 år

Den levende legende Aretha Franklin, har med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier.

I marts 2017 fylder the Queen of Soul 75 år, og det fejrer Benjamin Koppel Jazz Galla med en koncertturné, der byder på alle de største hits med Aretha Franklin i gennemswingende og jazzede udgaver, sunget af nogle af Danmarks dygtigste sangerinder.

Aretha Franklins sange sender publikum på følelsesmæssige rutsjebaneture af de helt store; fra gåsehudsfremkaldende inderlighed til fodstampende feststemning.

Aretha Franklins gennemslagskraft og medrivende sange er med andre ord ikke til at komme uden om.

Det store Jazz Galla hold har siden 2013 turneret landet rundt og denne gang fejrer holdet Aretha Franklins 75 års fødselsdag med udvalgte koncerter i 2017.

Solisterne Marie Carmen Koppel, Maria Montell & Karen Mukupa lægger stilen og kapelmester Benjamin Koppel med rytmegruppe følger trop.