Få billetter tilbage Support: In Lonely Majest

Carpark North

11. mar '17 kl. 20:00

Koncertsalen

Carpark North

Event er afholdt

Carpark North

Carpark North er et af Danmarks største electro-rock-bands – som du kommer til at opleve i helt særlige omgivelser i Koncertsalen. For at forlænge oplevelsen af koncerten, giver vi et godt tilbud i baren efter showet. Køb to øl for 50 kroner og del dine koncertoplevelser med hinanden, i imponerende omgivelser.

Når Carpark North i foråret gæster de største danske byer bliver det med en turné i nye omgivelser. Den danske trio besøger nemlig koncertsale, hvor et siddende publikum kan se frem til at blive blæst omkuld af Morten Thorhauges pulserende trommespil, Søren Balsners buldrende bas og Lau Højens eminente vokal.

Carpark North har siden det selvbetitlede debutalbum fra 2003 markeret sig som et af landets største bands. Siden har de udgivet tre storsælgende albums med hitsingler som ’Transparent and Glasslike’, ’Human’ og ’Save Me From Myself’ mens det Guld-sælgende album ’Phoenix’ fra 2014 kastede hele fire singler af sig, inklusiv sommersinglen ’You’re My Fire’ med Nik & Jay og Platin-hittet ’32’ med Stine Bramsen.

Bandet har siden gennembruddet lagt Danmark og udland ned med storslåede koncertpræstationer, og de er nu klar med en omfattende forårsturné. Turnéen kommer som en naturlig forlængelse af forsanger Lau Højens deltagelse i musikprogrammet Toppen Af Poppen på TV2, mens trioen samtidig er i studiet for at arbejde på et helt nyt album, som udkommer i løbet af 2017. Så mon ikke, publikum får fornøjelsen af, at opleve nyt materiale på denne turné?

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.


Se ledig tid og book bord