Få billetter tilbage

Chuang & Brantelid

2. feb '17 kl. 19:30

Koncertsalen

Se rabatmuligheder

Chuang & Brantelid

Chuang & Brantelid

Sidste år blev Tung-Chieh Chuang fra Taiwan vinder af DR’s Malko Dirigentkonkurrence. Han er en karismatisk musiker, der smitter hele salen med sin musikglæde. Ved sin første optræden i Koncerthuset dirigerer han intens musik af Sjostakovitj og den triumferende Symfoni nr. 3 for orgel og orkester af Saint-Saëns.

Malko-konkurrencen for unge dirigenter var på det højeste niveau nogensinde, da den blev afholdt sidste år. Men vinderen var ikke til diskussion: Den 32-årige taiwaneser med det vanskelige navn Tung-Chieh Chuang var den bedste. Han står nu foran en international karriere og skal optræde med over 30 forskellige symfoniorkestre de kommende år. Ved denne koncert vender han for første gang tilbage til Koncerthuset, hvor det hele begyndte.

Tung-Chieh Chuang er en karismatisk dirigent, der smitter både musikere og publikum med sin intensitet. Koncertens program passer perfekt til ham: Det er to store orkesterværker med stærke følelser og pompøse klange.
Sjostakovitjs Cellokoncert nr. 1 er et drama, hvor en fandenivoldsk trodsighed fører os gennem smerte og angst. Musikken er skrevet i 1959, hvor Sovjetunionen turde se Stalin-tidens grusomheder i øjnene. Solisten er Danmarks unge cellomester, Andreas Brantelid.

Saint-Saëns’ Symfoni nr. 3 fra 1886 kaldes ”Orgelsymfonien”, fordi orkestret er suppleret af et orgel, der bla. står for en gevaldig chokeffekt i sidste sats. Ikke uden grund er symfonien et stykke musik, man bruger, når der skal testes højttalere! Men intet kan måle sig med at opleve musikken i virkeligheden, så gå ikke glip af Orgelsymfoniens første opførelse i Koncerthuset, hvor salens kæmpeorgel får det sidste ord.

Ungt stjerneskud som solist

Solisten ved koncerten, den 29-årige cellist Andreas Brantelid, modtager 3. februar prisen som årets P2 Kunstner 2017.
Om valget af Andreas Brantelid som P2 Kunstner 2017 siger redaktør Esben Tange fra P2:
”Andreas Brantelid er en musiker med hjertet på rette sted. Hvad enten det er som solist foran et stort symfoniorkester, i intenst kammermusikalsk samspil eller helt solo strømmer musikken frit og direkte fra Andreas Brantelids cello. Med en lyrisk romantisk grundtone i sit spil er Andreas Brantelid et levende bevis på at de store følelser stadig har en gang på jord”.

Program
Dirigent

Tung-Chieh Chuang

Solist, cello

Andreas Brantelid

Rimskij-Korsakov

Ouverture til "Zarens brud"

Sjostakovitj

Cellokoncert nr. 1

Saint-Saëns

Symfoni nr. 3 (Orgelsymfonien)

Dirigent

Tung-Chieh Chuang

Solist, cello

Andreas Brantelid

Mød Musikken

Som gæst til DR Symfoniorkestrets Torsdags-, Fredags- og Lørdags koncerter i Koncertsalen kan du blive klædt godt på, inden musikken begynder.

Før hver koncert vil en P2-vært guide publikum gennem aftenens program sammen med en aktuel musiker, solist, dirigent eller komponist.

Mød Musikken varer ca. 25 minutter, er gratis og starter altid en time før koncerten.

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.


Se ledig tid og book bord

 

Programhæfte

Vil du gerne vide mere om koncerten, du skal ind og høre? Her kan du hente vores flotte programhæfte, hvor du kan finde info om musikere og komponister.

Mere

Værd at vide før den klassiske koncert

Skal du hurtigt have styr på din klassiske koncert? Her kan du læse om de praktiske information, som er relevante før, under og efter din koncert.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Regler

Læs mere om DR Koncerthusets regler i forhold til mobil, foto, optagelse og rygning. Du kan ligeledes hente Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Garderobe og tasker

I koncertsalen tilbyder vi både bemandet og ubemandet garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og til siddepladser.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere