JP Cooper

30. okt '17 kl. 20:00

Studie 2

JP Cooper

jp cooper

Den britiske sanger, JP Cooper, står bag storhittet September Song, der røg direkte ind på UK singles Chart og lå på Top 10 lister herhjemme i flere uger. Han opnåede også massiv succes som gæsteartist på Jonas Blues sommerhit Perfect Strangers, der solgte platin i England og over 350 millioner afspilninger på Spotify.

JP Cooper har turneret i Europa til en række udsolgte show og kunne opleves i København 15. maj i år til en fuldstændig udsolgt koncert i VEGA. Nu har du muligheden for at se eller gense den fantastisk charmerende mand med den melankolske stemme, når han gæster DR Koncerthuset, Studie 2 den 30. oktober.

 

Cooper skriver skæve, poppede soulsange og har i årevis turneret rundt i England, hvor spillestederne har været fyldt til bristepunktet. Musikeren er en eminent guitarist og vokalist, der med sine imponerende fraseringer og do it-yourself attitude har fået anmeldere til at spå en gloværdig karriere for det ungdommelige, uspolerede talent.


“I don’t want to be seen as a singer/ songwriter because people lump you into that sulky troubadour box,” points out JP with a quick laugh. “I want to be a bit more than that. I want to make great music and grow.”

 

Cooper voksede op, da britpoppen herskede i Storbritannien, og ligesom mange andre teenagere spillede han i en række forskellige britpop-inspirerede bands. Cooper brugte en del af sin tid i pladebutikker og udforskede nye stilarter og lyde. Han valgte at gå solo og eksperimentere med sin egen lyd. Det nye materiale blev afprøvet til open mic nætter i Manchester og gav ham hurtigt bookinger til større gigs og han fandt hurtigt sig selv som support ved etablerede engelske bands.
Seneste udspil fra JP Cooper er singlen Passport Home, som sangeren selv mener, bringer ham tilbage til sine musikalske rødder. Sangen hitter allerede herhjemme. Coopers debutalbum skulle være lige om hjørnet.