Tak for i år – DR Symfoniorkestrets sommerkoncert

23. jun '17 kl. 15:00

Koncertsalen

Tak for i år – DR Symfoniorkestrets sommerkoncert

Event er afholdt

Tak for i år – DR Symfoni­orkestrets Sommer­koncert

DR SymfoniOrkestret og orkesterchef Kim Bohr siger ”Tak for i år” til vores faste publikum med denne særlige koncert, som afslutter sæsonen 2016-17 med fuld musik - efterfulgt af et glas hvidvin i foyeren.

Vær med til at sætte et festligt musikalsk punktum for DR SymfoniOrkestrets hidtil mest koncertrige sæson denne eftermiddag, hvor vi inviterer til musikernes egen ”ønskekoncert”. Her har du mulighed for at opleve hver instrumentgruppes særlige temperament og personlighed, når orkestrets forskellige sektioner folder sig ud på egne ben i musik, de selv har udvalgt og fordybet sig i op til koncerten.

DR SymfoniOrkestrets messingblæsere åbner koncerten med flotte engelske og amerikanske messingklange, og de har inviteret trombone-ikonet Ian Bousfield til at instruere og dirigere gruppen i den særlige anledning. Bousfield har bl.a. spillet i Wiener Filharmonikerne og London Symphony Orchestra, og vil også være solist ved koncerten.

Orkestrets anmelderroste strygerkorps spiller varmblodig musik af ungarske Béla Bartók side om side med et af W.A. Mozarts charmerende divertimenti. De har valgt at benytte lejligheden til at spille sammen med tæt øjenkontakt og uden dirigent, og publikum kan se frem til at stille skarpt på DRSO-strygernes særlige ”silkeklang”, som de amerikanske anmeldere for nylig beskrev under orkestrets forårsturné.

Fra DR SymfoniOrkestrets træblæsergruppe, som rummer nogle af orkestrets mest populære solospillere, er der stor, romantisk musik af Antonín Dvorak, og i kammermusik af Ravel kan du høre både strygere og blæsere sammen med vores nyansatte harpenist.

Orkesterchef Kim Bohr byder velkommen til koncerten og introducerer musikken og instrumentgrupperne undervejs. Til sidst byder vi publikum på et glas hvidvin i foyeren – og så er midsommeren ellers over os.

Tak for i år – og vel mødt!

 

Efter koncerten er du velkommen til at fejre Skt. Hans udenfor DR Koncerthuset. Fra kl. 18 kan der grilles og nydes et lille glas på grillpladsen ved multibanen. Her vil være en oppustelig fodboldbane og ristede skumfiduser til de mindste.

Selve det store Sankt Hans Show begynder lidt før klokken 21, hvor DR Big Band åbner den store scene. Senere bliver det store bål tændt, og sammen med DR PigeKoret synges Midsommervisen.
Årets båltale leveres af komiker & tryllekunstner Rune Klan. Maria Yde fra Aftenshowet er vært for arrangementet. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Det sendes direkte i fjernsynet. Du kan læse meget mere om skt. Hans arrangementet her

 

Hent programmet her

Se orkesterlisten her

Warlock

Capriol: Suite (DR Messingensemblet)

Bartok

Divertimento for strygeorkester (Strygere)

Dvorak

Serenade for blæsere, opus 44

Michael Tilson Thomas

Street Song (DR Messingensemblet)

Ravel

Introduction et Allegro, for harpe, fløjte, klarinet og strygekvartet

Mozart

Divertimento KV 138 (Strygere)

Vært

Kim Bohr

 

Programhæfte

Vil du gerne vide mere om koncerten, du skal ind og høre? Her kan du hente vores flotte programhæfte, hvor du kan finde info om musikere og komponister.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse alt information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset tilbyder vi både bemandet og ubemandet garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere