Rundvisning­ “Bag Kulissen”

Bag Kulissen

En rundvisning i DR Byen er et besøg bag kulissen i en af Danmarks største medievirksomheder og en af verdens ældste public service radio- og tv-stationer. Det er et smugkig ind i den verden, som de fleste kender fra radio, tv og web, – men som består af så meget mere end studieværter og kendte!

Hvem tænker fx. på, at en tv-produktion kræver et smedeværksted? Eller at nyhedsformidling kræver en vaskemaskine?

Rundvisningen giver indblik i moderne medieproduktion og fortæller, hvordan DR Byen er opbygget. I det omfang igangværende optagelser og prøver giver mulighed for det, kigger vi indenfor i studierne. F.eks. det store Studie 5, hvor Kongerigets Klogeste, Her er dit liv, Versus og X-Factor bliver optaget, eller i Studie 6, hvor blandt andet “Debatten” sendes fra direkte på DR2.

I sommerferieperioden fra d. 26. juni – 6. august, kører vi en special rundvisning (Særlig sommertur). Du kan læse mere om den her.

 

Helt tæt på dansk satire

Rundvisningen kommer også forbi Radio Dramas hørespilsstudier, hvor blandt andet satire som “Rytteriet”, “Selvsving” og “Laika” produceres. På turen få man også et indblik i hvordan kontrolrummene er opbygget og vejen går forbi DR Scenografis værksteder, den store monteringshal samt rekvisitterminalen.

Rundvisningen giver også mulighed for at komme ind i det imponerende NewsRoom, hvor redaktionerne til DRs nyhedsudsendelser, Radioavisen, nyhederne på DR2 og DR1 samt nyhederne på dr.dk, sidder og arbejder.

En rundvisning i DR Byen giver et unikt indblik i DRs arbejde og i moderne medieproduktion anno 2016.

Alle rundvisninger er med rundviser og tager ca. 75 minutter

Priser for rundvisning

Vi har altid flere forskellige ture for enkeltbilletter og grupper på programmet.

For enkeltbilletter
Pris for barn (under 12): 85,- kr inkl. gebyr.
Pris for voksne: 150,- kr inkl. gebyr.
For grupper
Prisen for en gruppe: 3.000,- kr. inkl. gebyr (max 25 pers.)
Prisen for seniorer: 1.900,- kr. inkl. gebyr (max. 25 pers.)
Prisen for uddannelsesgrupper: 1.700,- kr. inkl. gebyr (max 30 pers.)
Prisen for tilkøb af enkeltbillet til grupper: 150,- kr. inkl. gebyr

For bestilling af grupperundvisning, kontakt rundvisninger & gruppesalg, mandag – fredag mellem kl. 11:00-16:00 på tlf. 35 20 62 62

Forespørg på rundvisning

 

Rundvisning / Kontakt

Ønsker du at registrere en gruppe til en spændende rundvisning? Her kan du finde kontaktinformation vedrørende gruppesalg af rundvisninger i DR.

Mere

Rundvisning: Praktisk info

Aflysning, refusion, tid og sted. Læs mere om den praktiske information vedrørende rundvisning i DR Byen samt DR Koncerthuset.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og til siddepladser.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere