VIDEO: Kom til julebal i nisseland med børnekor og DR SymfoniOrkestret

Det emmede af sang- og musikglæde, da skolebørn fra Amager sang julen ind sammen med DR BørneKoret og DR SymfoniOrkestret.

“De bedste venner har jeg blandt de små nissemænd…”, lød det i Koncertsalen i lørdags, da DR BørneKoret sammen med elever fra Peder Lykke Skolen og Dyvekeskolen sang juleklassikeren ‘Til julebal i nisseland’ fra filmen ‘Far til Fire i Byen’. Godt hjulpet på vej af DR SymfoniOrkestret og dirigent Michael Bojesen fik den på alle tangenter med fagter, klokkespil og ægte julestemning, så selv de bageste rækker i Koncertsalen klappede med.

Se videoen i playeren ovenfor, og læs mere om hvordan børnene har forberedt sig til koncerten her:

Lokale Amager-børn inviteres med på scenen i DR Koncerthuset