0Din kurv er tom

Billeder: Szeps-Znaider og DR Symfoniorkestret

Fem af DR Symfoniorkestrets strygere er i tæt samspil med violinstjernen Nikolaj Szeps-Znaider i denne uge, hvor Torsdagskoncerten sendes direkte fra Koncertsalen på DR P2 - uden publikum. Se billeder fra prøverne her.

Nikolaj Szeps-Znaider har været næsten tre måneder hjemme i Danmark – for første gang siden studietiden for over 20 år siden.

Alle seks musikere har været væk fra scenen i næsten tre måneder pga. corona-krisen, men i denne uge øver de sammen hver dag i Koncertsalen.

DR Symfoniorkestrets koncertmester Johannes Søe Hansen spiller 2. violin i sekstetter af Brahms og Schönberg.

I virkeligheden var Nikolaj Szeps-Znaider allerede hjemme i Danmark, da corona-krisen ramte. Han er nemlig lige blevet far til sit fjerde barn.

Bratschist Magda Stevensson har ligesom kollegerne været væk fra scenen i næsten tre måneder.

DR Symfoniorkestrets bratschist Stine Hasbirk Brandt er en erfaren kammermusiker og spiller bl.a. i Arild Kvartetten.


Cellist Richard Krug er også en af orkestrets flittige kammermusikere.


Nikolaj Znaider har aldrig før spillet kammermusik med strygerne fra DR Symfoniorkestret, men han kender mange af dem personligt, bl.a. fra sin studietid.

Henrik Dam Thomsen er den eneste af de seks musikere, som for nylig har spillet koncert i Koncertsalen. Han indledte nemlig den allerførste post-corona Torsdagskoncert med en solosuite af Bach.

Musikken, som er på programmet til Torsdagskoncerten 21. maj, er Brahms’ sekstet og Schönbergs “Verklärte Nacht”. Koncerten sendes kl. 19.20 på DR P2.

Alle fotos: Nicolas Koch Futtrup / DR