Chefdirigent­Phillip Faber

En alsidig chefdirigent

DR PigeKorets chefdirigent Phillip Faber er trods sin unge alder allerede bredt kendt for sin særlige evne til at formidle musik. Både når han sidder ved flyglet, stiller sig på scenen foran DR PigeKoret og når han toner frem på TV-skærmen i klassiske musikprogrammer som DRKs “Vidunderbørn” og “Den klassiske Musikquiz”.

En alsidighed, som i gamle dage har været naturlig i både kunsten og videnskaben, men som i dag er blevet erstattet af specialisering både indenfor uddannelse og karriere.

Phillip Faber er konservatorieuddannet som både komponist og dirigent, og han har skrevet flere værker specielt til DR PigeKoret. For ham supplerer de to roller hinanden perfekt. ”Dirigentrollen redder mig fra den dér ensomhed, jeg hader ved komponistrollen. Man kan sige, at en komponist traditionelt set er introvert og en dirigent ekstrovert. Og jeg er altså mildt sagt ekstrovert – jeg henter min energi i samspillet med andre.”

Formidler af musikglæde

Som dirigent for DR PigeKoret kommer Phillip Faber hele vejen rundt om – og ind i – musikken. ”I DR PigeKoret er min tilgang og min måde at arbejde på velkommen. Jeg oplever en helt særlig åbenhed her, og en stemning af, at alt er muligt.”

For Phillip Faber handler formidlingen af klassisk musik ikke så meget om at være korrekt, men om at fokusere på den samhørighed, der opstår i og omkring musikken: ”Glæden ved musikken er det vigtigste. Det må aldrig blive præstationsbetonet at spille, synge, lytte eller tale om musik.”

Grebet af den danske sang

Da Phillip Faber var lille, sang han selv i Det Danske Drengekor og Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Her var det især de danske sange, der greb ham.

”Der ligger så meget sprogforståelse, kultur- og naturforståelse i vores danske sange. Sangene binder os sammen – og det er den samhørighed, der oprindeligt ramte mig – og stadig rammer mig. Det er noget ganske, ganske særligt, at være en del af et sangfællesskab.”

”Det kan måske virke en anelse højtravende at fx synge om naturen, kærligheden eller sorgen. Men måske vi netop har brug for at få sat ord på de ting, vi ikke til dagligt går og taler om. På den måde kan fællessang fungere som en kanal ind til noget, der er helt fundamentalt – og som vi har brug for at føle sammen med andre.”