Hvad er en rigtig prinsesse? Kom med ind i musikkens og dansens poetiske verden og oplev H.C. Andersens kendte eventyr helt uden ord – med balletdansere fra Det Kgl. Teater.
Aldersgruppe: 4-10 år
Prinsen begiver sig ud på en lang rejse i sin søgen efter den helt rigtige prinsesse, men det er ikke let at finde en prinsesse med ægte følelser, som tør være sig selv. Hele tre meget mærkelige prinsesser skal han møde, inden det pludselig banker på døren til hans eget slot.
Prinsessen på ærten er et poetisk eventyr fortalt gennem dans og bevægelse helt uden brug af talte ord. Forestillingen er en ’PixiBallet’, som inviterer børn og deres voksne ind i en barok eventyrverden fyldt med pudder, parykker og en mystisk dirigent, der muligvis har en finger med i spillet.
Prinsessen på ærten er produceret af Det KGL. Teater. Forestillingen præsenteres i samarbejde med DR Musikariet.
Koreograf: Tobias Praetorius
Kostumedesigner: Nadia Nabil
Musik: Tjajkovskij (fra ’Nøddeknækkeren’ og ’Svanesøen’)
Fotos: Henrik Stenberg
Medvirkende:
Prins: Mads Blangstrup
Prinsesser: Femke Mølbach Slot
Dirigent/Dronning: Morten Eggert
Denne koncert fra DR Musikariet er støttet af fondsmidler og er derfor gratis at deltage i, bortset fra et mindre billetgebyr.
Koncerten kan også opleves den 20. oktober 2021 klokken 12.00. Læs mere her