0Din kurv er tom
Få billetter tilbage Support: Yves Jarvis

Aldous Harding

24. nov '19 kl. 20:00

Studie 2

Aldous Harding

Aldous Harding

Den populære anmelderdarling Aldous Harding besøger Studie 2 og giver publikum en koncert i særklasse med newzealænderens drømmende stemme og originale folkkompositioner hentet fra bl.a. seneste album ”Designer”.

Med sine vibrerende hooks, psykedeliske kompositioner og en af de mest forunderlige og alsidige alter har den anmelderroste sangerinde Aldous Harding siden 2017 cementeret sig som en af de mest originale folkartister på den internationale musikscene.

Den globale succes gror bl.a. på baggrund af den anselige kritikerhæder, hun modtog for albummet ”Party” – en udgivelse, der fulgte op på det selvbetitlede debutalbum fra 2014.

29-årige Aldous Harding med det borgerlige navn Hannah Harding er tidligere blevet beskrevet som et ekko af den britiske 1970’er-folklyd og særligt artister som Scott Walker og Kate Bush, men hendes imponerende stemme og excentriske tilgang til folkgenren har formet newzealænderen som en charmerende og ægte original.

Senest har Aldous Harding imponeret med albummet ’Designer’, der bød på store roser til hendes surrealistiske poesi. Tematisk veksler Harding på albummet mellem frygt og kærlighed, personlig styrke og komplicerede relationer, og der er både et mørke og en glød over hendes poppede arrangementer.

Herhjemme kvitterede Soundvenue også med en rosende anmeldelse til albummet og tildelte 5/6 stjerner og overskriften:

”Aldous Harding er både mystisk, kryptisk og let at lytte til.”

Den Wales-baserede sangerinde og sangskriver har to gange tidligere besøgt de danske breddegrader med koncerter på mindre steder som Huset i Magstræde og Jazzhouse – men i 2019 kvitteres Aldous Hardings stigende popularitet, da hun i sommers kiggede forbi årets Roskilde Festival, og missede du hendes koncert, kan du opleve det store talent med den dragende stemme i Studie 2 i DR Koncerthuset til november.

GAFFA anmeldte også Aldous Hardings album ”Designer” til 5/6 stjerner og beskriver tilmed sangerinden på følgende måde:

”[Aldous Harding] en af de mest interessante og stærke nye sangskrivere, som undertegnede har hørt i et stykke tid. En klub, der også tæller Julia Holter og Ladan Hussein alias Cold Specks. Som der blev sagt i et afsnit af Doctor Who tidligere: ”Is the future all girl?”. Doktorens og mit svar er: ”We can only hope!”

Politikens anmelder Kim Skotte følger trop med en god anmeldelse, hvor overskriften indfanger Aldous Hardings kolossale potentiale for fremtiden:

“Aldous Harding har potentiale til at blive en ny Kate Bush: Hendes sange er raffinerede små skabninger med skarpe tænder”

Support: Yves Jarvis

Vi kan nu annoncere Yves Jarvis som opvarmning til koncerten med Aldous Harding.
Yves Jarvis, med det borgerlige navn Jean-Sebastian Audet, har tidligere udgivet et album under navnet Un Blonde, som faldt i god jord hos kritikerne.
Skiftet kommer efter at den Montreal-baserede musiker ikke længere kunne identificere sig med musikken under det gamle kunstnernavn og har med skiftet til Yves Jarvis i stedet kunne arbejde sin person mere ind i musikken:

“Now I’m at a place where I feel like when I hear it, I don’t like it because I don’t identify with it at all,” fortæller han om Un Blonde. “I knew I needed something that I could identify with.”

Yves er Audets mellemnavn, mens Jarvis er hans mors efternavn og Yves Jarvis har tidligere på året udgivet sit første album under det nye navn og hans harmoniske lydbillede har fået flotte ord med på vejen.

Du kan opleve både Yves Jarvis og Aldous Harding i Studie 2 d. 24. november.

Se musikvideoen til en af de skønne sange fra Aldous Hardings album ”Designer” lige her:

 

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid til eller mulighed for at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Forudbestil Antipasti menu her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

Mobiltelefoni og fotografering

DR Koncerthuset sender ofte koncerter i radioen og på TV. Læs mere om hvad det betyder for dig og reglerne for mobiltelefoni og fotografering.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundercenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere