Den smukke Sheherazade fortalte eventyr til sultanen i 1001 Nat, og hendes historier er sat i farvestrålende musik af den russiske komponist Rimskij-Korsakov. I Brahms’ dramatiske Klaverkoncert nr. 1 er solisten en af vor tids førende pianister Jan Lisiecki, og dirigent er amerikanske Marin Alsop.
Eventyrene fra 1001 Nat tryllebinder os med eksotiske historier og scener, og den eventyrverden blev indfanget i musik af den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov. I hans store orkesterværk, Sheherazade, skinner og stråler musikken om kap med sultanens prægtige palads!
Rimskij-Korsakov kæder genialt eventyrene sammen ved at lade en soloviolin have rollen som Sheherazade, sultanens smukke hustru, der altid kan forbinde en historie med den næste. Undervejs møder vi prinser, prinsesser, festlige optog og Sindbad Søfareren, der sejler gennem stormen på sin farefulde færd.
I Brahms’ Klaverkoncert nr. 1 er det pianisten, der fører an i fortællingen. Det er storladen musik om en stormfuldt sind med stærke følelser. Solist denne aften er en af vor tids førende unge pianister, den 26-årige canadier Jan Lisiecki. ”En sjælden begavelse – sin generations mest komplette pianist” er blandt de utallige lovord, han har fået.
Download programmet her
Se orkesterlisten her
Koncerten kan også opleves den 23. september 2021 klokken 19.30. Læs mere her
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Symfoniorkestrets koncertpakke “Efterårsstjerner”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her