0Din kurv er tom

Amazing Christmas

19. dec '21 kl. 20:00

Koncertsalen

Amazing Christmas

Julens smukkeste koncertoplevelse

Akkompagneret af smukke korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen samt Rasmus Kihlberg på trommer og Morten Ramsbøl på Bas inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, til julens mest storslåede koncertoplevelse.

Magien breder sig for alvor i DR Koncerthuset, når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.

Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere lige fra Whitney Houston og Ella Fitzgerald til Disney samt en bred vifte af julens traditionelle sange.

Amazing Christmas er en unik, musikalsk oplevelse med højt til loftet og et harmonisk vokalensemble, der bringer hele publikum i julestemning.

Sinne Eeg er uden tvivl en af Danmarks største jazzsangerinder. Hun har en omfattende turnévirksomhed udenfor landets grænser i bl.a. Kina, Japan, USA, Frankrig, Belgien samt Norge og Sverige. Sinne vandt i 2020 sin 5. Danish Music Award for bedste vokaludgivelse med sit seneste album, som er indspillet med DR Big Band. Sinne Eeg har modtaget et væld af priser, heriblandt Ben Webster Prisen, Dronning Ingrids Hæderslegat samt den prestigefyldte franske kritikerpris fra Academie Du Jazz, hvor hun bl.a. overhalede verdensstjernen Jamie Cullum.

Christina Boelskifte er i særklasse blandt landets dygtigste soul- og gospelsangere. Hun er forsanger i vokalgruppen Blast og optræder ofte med bigbands og Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og synger i den forbindelse også for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Udover at have medvirket på mere end 100 indspilninger har hun udgivet soloalbum samt arbejdet og optrådt med både internationale og danske kunstnere. I 2016 blev hun bedt om at skrive titelsangen ”We Move The World”, som stadig følger Verdensholdet i gymnastik kloden rundt. Christina medvirker på et hav af Disneys produktioner, bl.a. biografsuccessen ”Frost”, og turnerede i 2015 og 2017 med den amerikanske topartist Michael Ruff.

De to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte inviterer til julens mest storslåede koncertoplevelse.

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu.

Bestil 2 retter: 275 kr. eller 3 retter: 350 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 165 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter