Det canadiske keyboard-vidunder, Anomalie, vender tilbage til DR Koncerthuset, når han indtager Studie 2 med sit liveband. Næste kapitel i karrieren er startet med singlen ’Bond’ fra det kommende debutalbum ’Galerie’.
Anomalie er den canadiske keyboardspiller og producer Nicolas Dupuis’ elektroniske projekt. Han blev verdenskendt efter at have udgivet de to EP’er Metropole Part I og Part II. Nu starter næste kapitel i karrieren med singlen ’Bond’ fra det kommende debutalbum ’Galerie’, der er sat til at udkomme til april 2022. I forlængelse af udgivelsen af debutalbummet drager Anomalie ud på tour med sit Anomalie Live Band, hvor de vil besøge 22 byer rundt i verden, heriblandt Studie 2.
På det kommende album udforsker Anomalie et helt nyt lydbillede og samarbejder for første gang med vokalister på sine numre. Han holder dog stadig fast i sin oprindelige lyd der in sin tid fik fans verden over til at falde for Anomalie; En lyd der med en opfindsom tilgang kombinerer banebrydende elektroniske produktioner med jazz og klassiske harmonier, bundet sammen af et uimodståeligt funk groove.
Sidst Anomalie besøgte Danmark var i Studie 3, hvor han leverede en musikalsk præsentation af højeste standard. Denne gang kan man opleve det musikalske vidunder og hans live band i endnu større rammer når de indtager Studie 2.
Anomalie VIP Masterclass
Indeholder
• En ståpladsbillet
• Et 1-times arrangement med masterclass, Q&A og gruppebillede
• Et download af Anomalie Sounds preset
• En Galarie World Tour T-shirt
• Adgang til DR Koncerthuset før gæster med standardbillet
VIP Masterclass starter kl. 17.45 og afholdes i Studie 2. Dørene til foyeren for VIP Masterclass billetkøbere åbner 17.15.