Nytårskoncert: ‘At The Sands’

11. jan '18 kl. 20:00

Musikteatret, Vejle

Nytårskoncert: ‘At The Sands’

At The Sands

For fjerde år i træk slår DR Big Band dørene op til en festlig nytårskoncert. Sammen med super-crooneren Curtis Stigers genopliver de ånden fra Frank Sinatras legendariske samarbejde med The Count Basie Orchestra og leverer en perlerække af 1950’ernes og 60’ernes allerstørste evergreens.

DR Big Band har etableret en fejende festlig nytårstradition, som er et af årets absolutte højdepunkter i DR Koncerthuset. Sammen med Curtis Stigers genopliver de ånden fra Frank Sinatras legendariske samarbejde med The Count Basie Orchestra og leverer en perlerække af 1950’ernes og 60’ernes allerstørste evergreens.

I midt-60’erne slog Frank Sinatra og Count Basie & The Orchestra deres folder på The Sands Hotel and Casino i Las Vegas. Det resulterede blandt andet i liveudgivelsen Sinatra at the Sands, hvor den amerikanske crooner par excellence brillerer med uundværlige klassikere som Fly Me To The Moon og I’ve Got You Under My Skin. 

For fjerde år i træk binder DR Big Band butterflyen og lader champagnepropperne springe for at gøre Sinatra & co. kunsten efter. Igen i år har de en af vor tids største jazzsangere, Curtis Stigers, med på scenen, og i det selskab er publikum sikret den ultimative start på et nyt år i jazzens tegn.

Kontakt arrangøren af koncerten i forbindelse med køb af billetter.

Få først besked om nye koncerter med vores nyhedsbrev