Legenden Herbert Blomstedt, der har dirigeret DR Symfoniorkestret siden 1950’erne, besøger DR Koncerthuset med musik af to af sine favoritkomponister. Schubert og den svenske romantiker Berwald har begge skabt musik i himmelsk balance, og det er Blomstedt en mester til at udtrykke i koncertsalen.
Siden sine år i Danmark som DR Symfoniorkestrets første chefdirigent har Herbert Blomstedt stået i spidsen for nogle af verdens førende orkestre, og i dag er han en af Wiener Filharmonikernes foretrukne dirigenter. Fik vi sagt, at Blomstedt er født i 1927? Verdens ældste topdirigent runder 95 år i 2022 – og er samtidig en af verdens bedste!
Det er især de ærkeklassiske mesterværker, Herbert Blomstedt foretrækker at dirigere, og musikken af Schubert og Berwald ligger ham meget nær. Den blomstrende musik af Franz Berwald, Sveriges fantasifulde romantiske symfoniker fra 1800-tallet, og den him-melske balance hos Schubert har været hjertesager for fænomenet Herbert Blomstedt i hele hans mageløse karriere.
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Symfoniorkestrets koncertpakke “Efterårsstjerner”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her
Koncerten kan også opleves den 17. november 2022 klokken 19.30. Læs mere her