Studie 2 sætter rammen for en aften med den prisvindende forfatter Carsten Jensen i kølvandet på sin nye bog ”Øvelser i afsked” i selskab og samtale med psykolog og forfatter Marie Brixtofte. Samtalen kredser om livsperspektiver og over en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
Koncerten med Carsten Jensen den 26. januar 2021 er udsat til den 21. maj 2021. Har du billet til koncerten, vil du blive kontaktet af DR Koncerthusets kundecenter på mail. Din billet er også gyldig til den nye koncertdato. Hvis du har bestilt mad eller drikke i vores bar eller restaurant, vil dette automatisk blive flyttet til den nye dato.
Læs mere om DR Koncerthusets forholdsregler vedr. Covid-19
En måned før corona ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Nu inviterer Carsten Jensen publikum ind i Studie 2 til en samtale med Marie Brixtofte om tanker om sorg og en verdensomspændende pandemi satte tankerne i gang hos en forfatter, hvis bedste værktøj, udover samtalen, var at skrive en bog.
“Øvelser i afsked” med undertitlen Corona-krøniken er Carsten Jensens nye bog om tab og afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, men det er en pandemi også. Ensomhed og eftertanke har de til fælles.
Sammen med psykolog Marie Brixtofte, vil Carsten Jensen dykke ned i en samtale om fællesskab og ensomhed. Hvad er livets mening og hvad er vores egen mening med livet? Har vi en fælles sorg at bearbejde i forbindelse med en verden som forandrede sig voldsomt, med restriktioner og adskillelse mellem mennesker.
Carsten Jensen er født 1952. Han har et stort, populært, prisvindende og alsidigt forfatterskab bag sig, som rummer både essaysamlinger, store episke romaner som bestselleren “Vi de druknede” (2006) og Den første sten (2015) og rejsebogsklassikere som “Jeg har set verden begynde”, der indbragte Carsten Jensen De Gyldne Laurbær i 2002. Senest har han udgivet tre bind i sin essayistiske debatbogs-serie “Kældermennesker” (2018), “Mod stjernerne” (2018) og “Hovedspringere” (2019) og d. 24. november blev “Øvelser i afsked – en Corona-krønike” lanceret.
Marie Brixtofte er født 1979. Autoriseret psykolog og arbejder pt freelance hos TUBA (Terapi for Unge som er Børn af Alkoholikere) og holder foredrag. Tidligere har hun arbejdet hos Børn, Unge & Sorg og haft privat praksis. Inden hun blev psykolog, har hun arbejdet i syv år som investment banker hos blandt andet JP Morgan i London. Hun er gift, har tre børn og bor i dag i Danmark. Maries Brixtofte er aktuel med “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, og har tidligere skrevet den autobiografiske roman “Kun når det regner”.
Denne koncert gennemføres med reduceret publikum for at overholde de gældende retningslinjer vedr. Covid-19. Har du billet til koncerten, kontaktes du direkte af DR Koncerthuset senest to uger inden koncerten. Læs mere om DR Koncerthusets forholdsregler vedr. Covid-19