0Din kurv er tom
Få billetter tilbage

Cecilia Bartoli

10. jun '23 kl. 20:00

Koncertsalen

Cecilia Bartoli

”Les Musiciens du Prince-Monaco” & Gianluca Capuano

Det bliver en aften med nærvær, intensitet og sprudlende energi, når den karismatiske mezzosopran Cecilia Bartoli optræder i DR Koncerthuset for første gang. Med på scenen har hun sit eget orkester ”Les Musiciens du Prince-Monaco”, som er et af Europas førende barokensembler.

Operadivaen Cecilia Bartoli er et musikalsk unikum. Med sin ekspressive mimik, mesterlige vokal og altid spændende repertoire har den italienske mezzosopran opnået verdensomspændende succes og stor hæder i sin mere end 30 år lange karriere, bl.a. den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris.

Den alsidige sangerinde byder på alt det bedste fra operaens verden på én gang: følelser, drama og ikke mindst en imponerende stemmepragt.  Dette gør også Bartoli til en af de bedst sælgende klassiske solister i dag – med hele 12 millioner solgte lyd- og videoindspilninger.

Man kunne senest opleve Bartolis betagende stemme på dansk jord i 2015, hvor Politikens anmelder Thomas Michelsen kvitterede med 6 stjerner og ordene:

”Cecilia Bartoli har opdyrket sin helt egen niche, hvor ægte vokalguld graves frem fra arkiverne og bruges som afsæt for den personlige, ekstremt powerfulde og præcise koloraturkunst, der er den italienske sangers specialitet.”

Efter otte år vender verdensstjernen tilbage til Danmark i forbindelse med en skandinavisk turné, hvor hun optræder sammen med sit eget, virtuose barokensemble Les Musiciens du Prince-Monaco, som er tilknyttet Monaco Operaen. Orkestret har eksisteret siden 2016 under Bartolis kunstneriske ledelse og har turneret i hele Europa med musik af komponister som Händel, Vivaldi og Rossini på originale instrumenter.

I spidsen for orkestret, som er sammensat af førende barokmusikere fra hele verden, står den italienske Maestro Gianluca Capuano, som i 2016 for alvor fik international anerkendelse, da han med kort varsel tiltrådte som dirigent på Norma med Cecilia Bartoli på åbningsaftenen for Edinburgh Festival.

Programmet for koncerten vil være arier og musik fra det 18. århundrede.

Download programmet her
Vi forbeholder os ret til programændringer.

PROGRAM (med forbehold for ændringer)

Rinaldo

Sinfonia Händel

Polifemo

“Lontan dal solo e caro... Lusingato dalla speme” Porpora

Ariodante

“Entrée des songes funestes” Händel

Il Trionfo del Tempo e del Disinganno

“Lascia la spina cogli la rosa” Händel

Marc’Antonio e Cleopatra

Sinfonia Hasse

Giulio Cesare in Egitto

Händel Sinfonia “Il Parnasso” & “V’adoro pupille”

Concerto per tromba in re maggiore Telemann

Amadigi di Gaula

“Mi deride... Desterò dall’empia Dite” Händel

Orlando furioso

“Sol da te mio dolce amore” Vivaldi

Ariodante

Suite di danze Händel

Rinaldo

“Augelletti, che cantate” Händel

Ode for St Cecilia’s Day

“What passion cannot Music raise and quell” Händel

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu. (Vegetarisk menu skal vælges på forhånd, og kan ikke vælges på aftenen, oplys venligst dette ved booking).

Bestil 2 retter: 290 kr. eller 3 retter: 370 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

For at sikre, at du og alle vores andre gæster får en positiv oplevelse i trygge og sikre rammer, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på DR Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere