Oplev den prisvindende, australske comedy-stjerne Celeste Barber, når hun kommer til Koncertsalen med sit ’Fine, Thanks’ show. I 2020 vandt hun ‘Favorite Comedy Performer of the Decade’ og snart er hun også at finde i hovedrollen i en ny Netflix komedieserie.
Celeste Barber er en af de største kvindelige komikere i Australien og nu kan du opleve hende på dansk jord, når hun går på scenen i Koncertsalen. Mere end 8,8 millioner følger hendes Instagram-side, hvor hun blev kendt for at parodiere modeller og kendte som Kendall Jenner og Beyoncé.
I 2019 udgav hun bogen ’Challenge Accepted!’ som blev bestseller og året efter vandt hun ‘Favorite Comedy Performer of the Decade’ ved The Australian Academy of Cinema and Television Arts Awards.
Celeste Barber blev udnævnt som den sjoveste kvinde på Instagram af WhoHaha.com, en digital platform der er dedikeret til at præsentere kvindelige comedy talenter fra hele verden. Derudover var hun i 2019 med i Variety Magaizines ‘Variety’s 10 Comics to Watch’.
Snart kan hun også tilføje leading actress in a comedy series til CV’et, for hun er i lige nu i gang med at optage sin kommende Netflix komedieserie ’Wellmania’, som er baseret på novelen Wellmania: Misadventures in the Search for Wellness. Serien handler om Liv Barber, som kommer ud for en personlig krise, hvor hun bliver nødt til at gentænke sin ”live fast die young” attitude. Hun kaster sig med hovedet først ud på en rejse med både sjove og bizarre oplevelser i et forsøg på hurtigt at genfinde sit gamle liv.
OBS: Indeholder emner forbeholdt voksne.