Dansk Melodi Grand Prix er Danmarks største musikfest, hvor vi sammen fejrer ny, dansk musik og sangskrivning. Den erfarne DR-vært Tina Müller og entertaineren Martin Brygmann er for anden gang klar til at skabe en formidabel stemning, når Årets Grand Prix-by Herning og Jyske Bank Boxen danner rammen om årets musikbegivenhed.
Det er ikke kun seerne, der kan glæde sig til at nyde aftenens musikalske optrædener. For første gang i tre år er det nemlig muligt, at showet kan overværes af publikum. Så i år er lagt op til den helt store Grand Prix-fest, når årets musikfelt, der består af 8 fantastiske sange og blændende artister, går på scenen direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning.
Her vil artisterne blive bakket op af DR´s Grand Prix-orkester – et stort liveorkester sammensat af Danmarks bedste musikere.
Så kom med til en festlig og musikalsk aften, hvor vi sammen finder ud af, hvilken sang, som skal repræsentere hele Danmark ved Eurovision Song Contest 2022 i Torino, Italien til foråret.
Dansk Melodi Grand Prix 2022 sendes direkte på DRTV og DR1.
Priser til Danske Melodi Grand Prix 2022
- Priszone 1 – 445 kr. + gebyrer
- Priszone 2 – 395 kr. + gebyrer
Kørestols- og ledsagerpladser:
Kørestols-, andet handicap- og ledsagerpladser skal købes igennem BOXEN på tlf. 9926 9999.
Borde:
Ud over gulv- og tribune pladser er det også muligt at købe 5- og 6- mands borde til showet. Bordene er ekskl. drikkevarer. Drikkevarer skal købes separat på showaftenen.
- 5-mands bord koster: 2125 kr. inkl. gebyrer
- 6- mands bord koster 2550 kr. inkl. gebyrer.
Vigtig information
- Der kan være periodevis begrænset udsyn på grund af Tv-produktion uanset valgte pladser.
- Foto- og optageudstyr må ikke medbringes