Kom og nyd den storslåede klang af DR KoncertKorets 74 professionelle sangstemmer i de skønneste klassiske korværker af bl.a. Mozart, Verdi og Brahms - med mulighed for at synge med undervejs!
Efter sidste sæsons udsolgte Skønne Kor-koncert er her igen muligheden for at høre DR KoncertKoret i en flot samling af kormusikkens mange perler sammen med DR SymfoniOrkestret – og denne gang med musikalske overraskelser og mulighed for at synge med undervejs!
Med dette års Skønne Kor-koncert folder vi hele følelsesregistret ud – fra jubel og fest i Händels Halleluja over alvor og drama i Mozarts Requiem til fredfyldt harmoni i de elskede Requiem-messer af Brahms og Fauré.
Berømte operakor af Verdi og Puccini er koncertens italienske indslag, mens Rachmaninovs stemningsfulde Vesper er et gribende blik ind i den russiske folkesjæl – og med Berlioz’ L’enfance du Christ er der også fransk romantik på programmet.
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve DR KoncertKoret og DR SymfoniOrkestret i en række af kormusikkens allerbedste værker – samlet i én koncert, præsenteret af P2 vært Celine Haastrup.
Se orkesterlisten her