0Din kurv er tom

DR Big Band & Fiona Monbet

4. feb '23 kl. 20:00

Koncertsalen

Se rabatmuligheder

DR Big Band & Fiona Monbet

Event er afholdt

DR Big Band & Fiona Monbet

Der er ingen grænser, når den unge irsk-franske violinist Fiona Monbet slipper kreativiteten løs. Med elegance og integritet bevæger hun sig frit mellem jazz, folkemusik, blues, tango og latin – som både solist, dirigent og komponist. Denne aften møder hun for første gang DR Big Band i Koncertsalen.

Der findes kunstnere, der livet igennem fordyber sig i et særligt, musikalsk udtryk. Og så findes der kunstnere, som stråler på tværs af vidt forskellige genrer og stilarter – uden at miste deres eget, personlige præg.

Den unge violinist Fiona Monbet er en ny stjerne på jazzens internationale stjernehimmel. Men samtidig er hun på hjemmebane i både klassisk musik, keltisk folkemusik, bossa nova og tango. Lyder det usandsynligt? Så skal man bare lytte til hendes mange albums, hvor hun bevæger sig elegant mellem genrerne – i samspil med tidens skarpeste kunstnere.

Oprindeligt er Fiona Monbet uddannet som klassisk violinist på konservatoriet i Paris, og det fornægter sig ikke i hendes smukke, syngende klang og virtuose teknik. Men i hele sin karriere har hun søgt nye musikalske veje, ligesom hun gerne skriver sin egen musik – og så er hun for resten også en anerkendt dirigent indenfor klassisk musik og opera.

Nu har DR Big Band for første gang inviteret Fiona Monbet til musikalsk topmøde på scenen i Koncertsalen, og det kommer ikke til at gå stille for sig! Forvent en tour de force, hvor jazz møder verdensmusik, folkemusik og ikke mindst tango – alt sammen i nye arrangementer for bigband skrevet specielt til lejligheden af franske Philippe Maniez.

Fiona Monbet har selv komponeret størstedelen af musikken og er samtidig aftenens hovedperson som både violinsolist og dirigent for DR Big Band.

Se hilsen fra Fiona Monbet

Lyt til Fiona Monbets seneste album ‘Maelström’ her:

Solist

Fiona Monbet, violinist

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu. (Vegetarisk menu skal vælges på forhånd, og kan ikke vælges på aftenen, oplys venligst dette ved booking).

Bestil 2 retter: 290 kr. eller 3 retter: 370 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset er der både bemandede og ubemandede garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere