DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

DR Big Band & Kurt Rosenwinkel

2. okt '21 kl. 20:00

Koncertsalen

Se rabatmuligheder

DR Big Band & Kurt Rosenwinkel

DR Big Band & Kurt Rosenwinkel

Koncertsalen fyldes af brasilianske vibes i skarp newyorker-stil, når DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama for første gang møder stjerneguitaristen Kurt Rosenwinkel og sangeren og guitaristen Pedro Martins. En stærk cocktail af toneangivende internationale jazznavne og et toptunet DR Big Band.

”Kurt Rosenwinkel er et geni, og ’Caipi’ er healing for sjælen”. Så klart udtrykker guitar-legenden Eric Clapton sig, når det handler om denne aftens hovedperson og hans album ’Caipi’ fra 2017.

Caipi er navnet på en stærk brasiliansk cocktail – storebroren til den verdenskendte Caipirinha. Samtidig er det titlen på et album, hvor den feterede amerikanske guitarist Kurt Rosenwinkel går nye veje indenfor moderne latinjazz med et farvestrålende lydbillede, der forener hans egen Pat Metheny-inspirerede sound med brasilianske beats og lækker vokallyd.

Albummet er blevet til i tæt samarbejde med den unge fremadstormende brasilianske guitarist og sanger Pedro Martins. De mødte hinanden til Montreux Jazz Competition, hvor Pedro var deltager og Kurt var dommer. Siden har de udviklet et stærkt musikalsk venskab fuld af jazzet vellyd.

Denne aften kan du opleve et spændende live-take på det helstøbte album, for DR Big Band har inviteret Rosenwinkel og hans brasilianske kollega Pedro Martins til at udforske ’Caipis’ unikke fusion af stemmer, instrumenter og genrer på scenen i Koncertsalen.

I spidsen for DR Big Band og de internationale gæster er bandets japanske chefdirigent Miho Hazama, der ligesom Rosenwinkel er bosat i New York. Aftenens arrangementer er skrevet specielt til lejligheden af franske Phillip Maniez.

Tag din ven eller kæreste under armen, nyd en fredagscocktail i DR Koncerthusets nye foyerområde og lad jazzens hotteste strømninger komme til dig fra hele verden ved dette spændende musikalske møde i Koncertsalen.

Dirigent

Miho Hazama

Solist

Pedro Martins

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu.

Bestil 2 retter: 275 kr. eller 3 retter: 350 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 165 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

Kom med "Bag om koncerten"

Kom med på en anderledes og helt ny rundvisning i DR Koncerthuset lige før koncertens start – og mærk stemningen i huset, minutterne før det går løs. Få et unikt indblik i arbejdet bag kulissen op til koncerten og en helt særlig tur både foran og bag om scenen med historier fra koncerter, kunstnere og hverdagen i huset.

Rundvisningen varer omkring 30 min og slutter af med en drink i foyeren inden koncerten starter. Det koster 150 kr. per person. Der er et begrænset antal pladser til denne særlige rundvisning, så du skal skynde dig, hvis du vil med.

Køb rundvisning her

 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

U30 = 50% rabat!

Vidste du, at alle unge under 30 år får 50% rabat på koncerter med DR’s kor og orkestre i DR Koncerthuset?

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter