Det store nye navn på det legendariske jazzselskab Blue Note Records er vibrafonisten Joel Ross. Nu kan du opleve den kun 23-årige jazzkomet i fri leg med DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama på scenen i Studie 2 – et unikt møde mellem to toneangivende newyorkere og et tændt bigband.
Denne koncert er aflyst i henhold til de gældende retningslinjer for kulturarrangementer. Har du billet til koncerten, kontakter DR Koncerthuset dig direkte på mail. Hvis du har bestilt mad eller drikke i vores bar eller restaurant og betalt på forhånd, refunderes bestillingen automatisk sammen med billetten.
Læs mere om DR Koncerthusets forholdsregler vedr. Covid-19
Den Chicago-fødte, Brooklyn-baserede musiker og komponist Joel Ross har overrasket alle med sit virtuose og originale vibrafonspil. Uanset hvad han rører ved, sker der små musikalske mirakler – både på det instrumentale og det kompositoriske niveau.
”Der kommer et tidspunkt i enhver Ross-koncert, hvor han synes at gøre sig fri af almindelige fysiske og kognitive funktioner og bevæge sig ind i en forrygende flow-tilstand.” Den amerikanske radiostation NPR har fulgt Joel Ross i en årrække, og dommen er klar: her er en ny stjerne i jazzverdenen, som sprænger rammerne for, hvad man kan forvente af en ung instrumentalist.
Når Ross spiller på New Yorks jazzscener, er hans soloer kendt for at udløse jubelscener og udråb fra publikum, som minder om, hvad man kan opleve på et sportsstadion, og da hans debutalbum udkom på Blue Note Records i 2018, blev der skrevet om ”den revolutionære måde han går til instrumentet på” (All About Jazz) og ”en kometagtig vibrafonist med sin helt egen bane” (New York Times).
På podiet foran DR Big Band denne aften i Studie 2 er chefdirigent Miho Hazama, som kender Joel Ross fra de cooleste jazzscener i New York, hvor de to ved flere lejligheder har optrådt sammen. Specielt til denne aften har Miho arrangeret en række af Joel Ross’ egne numre for bigband, og der er grund til at forvente et stærkt og energisk møde mellem de to idérige kunstnere og DR’s toptunede bigband.
Denne koncert gennemføres med reduceret publikum for at overholde de gældende retningslinjer vedr. Covid-19. Har du billet til koncerten, kontaktes du direkte af DR Koncerthuset senest to uger inden koncerten. Læs mere om DR Koncerthusets forholdsregler vedr. Covid-19