0Din kurv er tom

DR Pigekoret i mørke

17. okt '21 kl. 16:00

Carl Nielsen Salen / Odense Koncerthus

Se rabatmuligheder

DR Pigekoret i mørke

DR Pigekoret i mørke

Oplev stemmerne, mørket og musikken, når DR Pigekoret inviterer til en anderledes koncertoplevelse i ODEON. Sammen med Phillip Faber tager korets sangere dig med gennem en stærk musikalsk fortælling i en helt mørklagt koncertsal.

DR Pigekorets mørkekoncerter er blevet en tradition i DR Koncerthuset, og nu kommer det populære koncept for første gang til ODEON. Her er en sjælden mulighed for fordybelse og refleksion, når mørket sænker sig både udenfor og inde i salen, og lyden af korets stemmer får lov at tale direkte til sanser og følelser.

DR Pigekorets sangere har selv været med til at skabe årets musikalske fortælling i en stemningsfuld og tankevækkende koncert, hvor du kommer helt tæt på musikken og sangen. Oplev både klassisk og ny kormusik, en kendt klassisk gæstekunstner, sange af nulevende kunstnere, udpluk fra den danske sangskat og arrangementer af bl.a. Phillip Faber selv.

Repertoiret for DR Pigekorets Mørkekoncert hemmeligholdes inden koncerten, men alle i publikum får udleveret et trykt program efter koncerten.

Dirigent

Phillip Faber

Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter