0Din kurv er tom

Fantastiske stemmer

8. nov '19 kl. 19:30

Trinitatis Kirke

Se rabatmuligheder

Fantastiske stemmer

Fantastiske stemmer

Som optakt til korets USA-turné blænder DR VokalEnsemblet og chefdirigent Marcus Creed op for et vidtfavnende og virtuost koncertprogram med over 400 års fantastisk kormusik fra den rige europæiske – og særligt den nordiske – kortradition.

Som et af Europas førende kor er DR VokalEnsemblet inviteret til USA’s anerkendte Yale University på et særligt ophold, hvor de sammen med chefdirigent Marcus Creed skal inspirere amerikanske korsangere og musikelskere med deres karakteristiske, nordiske klang.

Men inden de drager af sted, skal det danske publikum selvfølgelig også have mulighed for at opleve det enestående vue over 400 års europæisk kormusik, som de danske sangere skal have med bagagen til USA.

Oplev en samling musikalske perler fra kormusikkens rige repertoire – fra den danske renæssancekomponist Mogens Pedersøn over barokmesteren J.S. Bach til bevægende værker af moderne ikoner som Elliott Carter og finske Kaija Saariaho.

På programmet er også en samling danske sange, som DR VokalEnsemblet er internationalt anerkendt for deres evne til at fortolke. Da koret i 2018 udgav cd’en ”Årstiderne – 28 danske sange” skrev en amerikansk anmelder: ” This is lovely music, beautifully and immaculately performed… Enthusiastically recommended.”

Eller, som Berlingske skrev om samme cd: ”Verdens bedste sange har altid været hjemlandets vemodige: Man får både en enkel og letfattelig musik og digtene på det elskede modersmål.”

Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR VokalEnsemblets koncertserie Alle tiders korsang, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her

 

Dirigent: Marcus Creed

J.S. Bach (1685-1750): Der Geist hilft
Mogens Pedersøn (1583-1623): motetter fra Pratum spirituale
Carl Nielsen (1865-1931): Dominus regit me
Bo Holten (f. 1948): Herren er min hyrde
Elliott Carter (1908-2012): Musicians wrestle everywhere
Kaija Saariaho (f. 1952): Nuits adieux
Zoltán Kodály (1882-1967) og György Ligeti (1923-2006): ungarske folkesange
Knut Nystedt (1915-2014): Immortal Bach

Program


J.S. Bach

Der Geist hilft

Mogens Pedersøn

Motetter fra Pratum spirituale

Carl Nielsen

Dominus regit me

Bo Holten

Herren er min hyrde

Elliott Carter

Musicians wrestle everywhere

Kaija Saariaho

Nuits adieux

Knut Nystedt

Immortal Bach

Zoltán Kodály og György Ligeti:

Ungarske folkesange

Danske sange

Marcus Creed

Dirigent