Oplev fire unge talenter fra Malko Dirigentskolen dirigere DR Vokalensemblet i kormusik af Brahms, Nielsen og Nørgård i DR Koncerthusets Studie 2. Vært: Celine Haastrup.
Gennem to år har en håndfuld unge, klassiske musiktalenter studeret intensivt i DR’s Malko Dirigentskole.
Fælles for dem er et brændende ønske om at blive dirigenter, og gennem deres tid i DR har de modtaget undervisning og masterclasses af bl.a. Fabio Luisi, Henrik Vagn Christensen og Ole Faurschou.
Ud over at studere både kor- og orkesterdirektion har de unge dirigenter også fået undervisning i både hørelære, partiturspil og musikteori, og de har ved flere lejligheder haft mulighed for at dirigere de professionelle musikere og sangere i DR’s kor og orkestre.
Denne aften kan du opleve fire af Malko Dirigentskolens studerende på podiet i DR Koncerthusets Studie 2. Koncerten markerer afslutningen på de dirigentstuderendes toårige studieforløb, og på scenen er de 18 sangere fra DR Vokalensemblet, som synger kormusik af Brahms, Nielsen og Nørgård.
Koncertens vært er Celine Haastrup fra DR P2, som fortæller om musikken og introducerer de medvirkende.
Program:
Johannes Brahms (1833-97): af Liebeslieder Waltzer (op. 52)
Nr. 1: Rede, Mädchen, allzu liebes
Nr. 5: Die grüne Hopfenranke
Nr. 6: Ein kleiner, hübscher Vogel
Nr. 8: Wenn so lind dein Auge mir
Nr. 9: Am Donaustrande
Nr. 11: Nein, es ist nicht auszukommen
Pianister: Galya Kolarova, Bohumila Jedlickova
Carl Nielsen (1865-1931), arr. John Højbye (f. 1939): 7 sange
Per Nørgård (f. 1932): Jeg råber til dig, Nu jubler mit hjerte (fra Fire Motteter)
Maja danser og Kolde nætter (udvidet version)
Denne koncert gennemføres med reduceret publikum for at overholde de gældende retningslinjer vedr. Covid-19. Læs mere om DR Koncerthusets forholdsregler vedr. Covid-19