0Din kurv er tom
Venteliste Jazz på terrassen OBS! Foto/Lyd- og TV-Optagelse

Gilberto Gil

29. jun '22 kl. 21:00

Koncertsalen

Gilberto Gil

Før koncerten spiller Mikkel Ploug og Jeppe Skovbakke (guitar + bas) jazz på terrassen ude foran DR Koncerthuset.

Skriv dig på venteliste

Nós A Gente // Copenhagen Jazz Festival 2022

Sanger, guitarist, komponist, aktivist og fhv. kulturminister Gilberto Gil er én af Brasiliens mest elskede og visionære kulturelle skikkelser. Oplev ham når vi sammen med Copenhagen Jazz Festival præsenterer ham i Koncertsalen med “Nós A Gente – We the People”, der er en fejring af livet og Gils mangfoldige musikalske arv.

OBS: Forvent ekstra transporttid i perioden fra den 27. juni til den 4. juli grundet Tour de France.

I slutningen af 60’erne spillede Gilberto Gil en hovedrolle i den revolutionære musik- og kunstbevægelse Tropicalia, der resulterede i, at han blev tilbageholdt af militærjuntaen og sendt i tre års eksil i Europa sammen med Caetano Veloso. I 1972 vendte han tilbage til Brasilien som et musikalsk ikon, fyldt med inspiration fra tidens rock og jazz, men også afrobeat og reggae.

Siden da har Gilberto Gils musik været med til at definere Música Popular Brasileira ved at inkorporere moderne stilarter og kombinere dem med hjemlandets bossa nova, samba og traditionel musik fra de brasilianske regioner. I dag er han et gigantisk navn, der samler publikummer verden over – en Grammy-vinder og UNESCO Artist for Peace, der er hædret for sin politiske og musikalske indsats et utal af gange.

Gilberto Gil skulle have givet to eksklusive koncerter i Koncertsalen i kølvandet på sin Grammy-vindende udgivelse “OK OK OK”, men da Gilberto Gil og hans hold landede i København i nogle hektiske dage i marts 2020, var Danmarks kulturinstitutioner blevet lukket ned.

Det er derfor en stor glæde, at vi i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival endelig kan byde velkommen til Gilberto Gil og band med “Nós A Gente – We the People”, der samler hans nærmeste familiemedlemmer til en musikalsk fejring med hans største sange. Musikere, sangere, kunstnere af alle slags, hele hans musikalske familie er med på scenen i Koncertsalen – ført an af Gilberto Gil, der har revolutioneret vores forståelse for Brasiliens rige musikkultur.

Koncerten kan også opleves den 30. juni 2022 klokken 21.00. Læs mere her

Se hele programmet for Copenhagen Jazz Festival 2022 i DR Koncerthuset her

JAZZ PÅ TERRASSEN 🌞✨
Før koncerten med Gilberto Gil spiller Mikkel Ploug og Jeppe Skovbakke (guitar + bas) jazz på terrassen ude foran DR Koncerthuset. De spiller kl. 19.30, så kom tidligt og varm op til en formidabel aften. Terrassen har åbent fra kl. 16.00. Duoen spiller både den 29. og den 30. juni.
 
Mikkel Ploug har turneret i mere end 20 forskellige lande som musiker, og udgivet en række anmelderroste albums ved internationalt velrenommerede pladeselskaber. Mikkels musik har blandt andre fundet vej til radiostationer som BBC og New York Public Radio.
 
Jeppe Skovbakke flyttede til København i 1977 for at slutte sig til byens unge jazzscene. Her har han siden kunnet høres mange steder, lige fra Christianias børneteater til Copenhagen Jazzhouse – såvel i swing- og mainstreamsammenhænge som med den unge avantgarde og alt derimellem. Han har bl.a. spillet med Mark Solborg Kvartet og Anderskov Accident og medvirker på en lang række cd-optagelser.

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu. (Vegetarisk menu skal vælges på forhånd, og kan ikke vælges på aftenen, oplys venligst dette ved booking).

Bestil 2 retter: 290 kr. eller 3 retter: 370 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere