0Din kurv er tom
Få billetter tilbage

Herbie Hancock

2. jul '22 kl. 21:00

Koncertsalen

Herbie Hancock

Copen­hagen ­Jazz Festival 2022

Èn af den moderne jazz’ sidste globale ikoner vender tilbage til København, når Herbie Hancock lander i Koncertsalen til Copenhagen Jazz Festival 2022.

Oplev Herbie Hancock i DR Koncerthuset til Copenhagen Jazz Festival 2022. Få artister i musikhistorien har som Herbie Hancock (f. 1940) haft større indflydelse på krydsfeltet mellem akustisk og elektronisk jazz, hiphop og r’n’b. Som hans tidligere læremester Miles Davis udtrykte det: “Herbie var skridtet videre fra Bud Powell og Thelonious Monk, men jeg har ikke hørt nogen, der kunne træde i hans fodspor.”

Herbie Hancock nyder pionérstatus efter seks årtiers konstant udforskning af jazzen, hvilket har ført ham igennem flere markante stilskift, som pianist, komponist, producer og keyboard-innovator. I 1962 debuterede han med albummet “Takin’ Off”, der kickstartede hans solokarriere på Blue Note. Samtidig var han en del af Miles Davis’ berømte anden kvintet i 1964-68 og Miles’ elektriske periode omkring 1969-72, hvor Davis sammen med bl.a. Herbie Hancock, Wayne Shorter, John McLaughlin og Chick Corea revolutionerede fusionsjazzen.

Herbie Hancock fortsatte sin rejse som frontløber for den elektriske jazz på et både kosmisk og afrofuturistisk bagtæppe. I 70’erne udgav han enormt populære albums med Mwandishi og Headhunters, hvis selvbetitlede plade blev det første jazzalbum nogensinde til at få platin. I midten af årtiet spillede Herbie Hancock stadionkoncerter over hele verden og havde ikke mindre end fire albums på hitlisterne – samtidigt. Hancock blev i 70’erne og 80’erne et ikon, og han er forblevet en stor inspiration for hiphoppen og den elektroniske musik i generationerne frem til i dag. Hans musik bliver samplet overalt, og han har indspillet med det nye årtusindes stjerner som Robert Glasper, Kendrick Lamar, Flying Lotus, Snoop Dogg og Thundercat.

Men Herbie Hancock har også holdt fast i den akustiske jazz. Midt i 70’ernes kunstneriske og teknologiske nybrud indspillede han V.S.O.P. (der genforenede ham med vennerne fra Davis’ kvintet) og udgav banebrydende duoplader med Chick Corea og Oscar Peterson. I 1980 producerede han tidens nye stjerne Wynton Marsalis’ debutalbum, og han har skrevet musik til film, hvoraf hans soundtrack til ‘Round Midnight sikrede ham en Oscar. I 2008 stod Herbie Hancock bag hyldestalbummet “River: The Joni Letters”, der vandt Grammyen for Album of the Year som det i øvrigt kun andet jazzalbum nogensinde – det første siden “Getz/Gilberto” i 1965.

Foruden en lang række hæderspriser, 14 Grammyer og en Oscar er Herbie Hancock udnævnt som UNESCO-ambassadør, NEA Jazz Master og æresprofessor på Harvard. Hans fantastiske diskografi tæller så forskellige hits som “Watermelon Man”, “Cantaloupe Island”, “Maiden Voyage”, “Chameleon”, “I Thought It Was You”, og “Rockit”.

Herbie Hancock, der i øjeblikket er i studiet for at indspille nyt materiale, er første internationale hovednavn på Copenhagen Jazz Festival 2022 efter to aflyste verdensturnéer i 20/21 – Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset er stolte af endelig igen at kunne præsentere dette globale jazzikon to gange i Koncertsalen lørdag den 2. juli og søndag den 3. juli.

Koncerten kan også opleves den 3. juli 2022 klokken 20.00. Læs mere her

 

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu.

Bestil 2 retter: 275 kr. eller 3 retter: 350 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 165 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

For at sikre, at du og alle vores andre gæster får en positiv oplevelse i trygge og sikre rammer, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på DR Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Gode adventsrabatter

Til store oplevelser og adgang til eksklusive tilbud