Ingen Mands Fortællinger er et splinternyt værk af den græske komponist, Christos Farmakis skrevet til Athelas Sinfonietta. I værket genfortælles Odysseen mange historier i en række musikalske scener af stor variation, fra harpetrio over strygekvartet til fuld sinfonietta.
DR Koncerthuset byder på en smuk og gribende aften i selskab med stor kulturarv, levende formidling og musik på højt, internationalt niveau.
I Ingen Mands Fortællinger fremmaner Farmakis øen Ogygia, hvor Calypso holdt Odysseus fanget i 7 år, og Scheria hvor Odysseus møder kongedatteren Nausikaa. Vi møder kyklopen Polyfemos, Odysseus gamle amme, Eurycleia og hans gamle hund, Argos, der dør ved gensynet med sin herre.
Værket er skrevet til Athelas Sinfonietta, Danmarks førende ensemble for ny musik gennem mere end 26 år.
Aftenen indledes med en introduktion til Homers Odysseen ved Marcel Lysgaard Lech, lektor ved Syddansk
Om Christos Farmakis
Christos Farmakis er født i Grækenland, men uddannet og bosiddende i Danmark.
Farmakis musik er forførende og billedskabende som sirenernes sang. Dramatisk, fortællende og umiddelbart tilgængelig!
Farmakis er udover at være en fremragende komponist også bouzouki-virtuos. Med sin baggrund i græsk kultur, kombineret med hans store indsigt i de gamle myter, var han et oplagt valg til at sætte Odysseen i musik.
Læs mere om Christos Farmakis her: http://christosfarmakis.com/
Om Marcel Lysgaard Lech
Marcel Lysgaard Lech er lektor ved Klassiske Studier, Syddansk Universitet. Han er kendt som oversætter, forfatter og fremfor alt som en af landets bedste formidlere af græsk og romersk drama.
Lech modtog Guldmedalje ved Københavns Universitet og er derudover tildelt Rasmus Rasks prisen af Det Filologisk -historiske Samfund.
Læs mere om Marcel Lysgaard Lech her: http://www.graeskdramatik.dk/435354004
Værket Ingen Mands Fortælling er kommissioneret af Athelas Sinfonietta og DR Musikariet i samarbejde.