Den fremadstormende amerikanske popduo Jack & Jack kommer tilbage til Danmark med et besøg i DR Koncerthuset. Ved seneste besøg lagde de huset ned med en totalt udsolgt koncert, og siden da har de rundet over 25 mio. følgere på de sociale medier.
Jack & Jacks karriere er blevet skudt afsted med raketfart, hvilket bunder i et livslangt venskab mellem Jack Gilinsky (22 år) og Jack Johnson (22 år). Deres venskab har ledt til en ubrydelig kemi, som er grobunden for deres musik.
En guldcertificeret single “Like That” (feat. Skate), et par højt-chartende EP’er ”Calibraska” og den konceptuelle ’Gone’ samt udsolgte headline-turnéer, positionerede dem til det store gennembrud. Gennembruddet blev katalyseret endnu mere af succesen af deres samarbejde med Jonas Blue på hit-singlen ”Rise”. Hittet nåede mere end en halv milliard streams på seks måneder, toppede diverse charts verden over og ledte til, at drengene teamede op med Jonas Blue til en fantastisk optræden med sangen foran 90.000 på Wembley Stadium. I kølvandet på denne succes udgav de ”Beg” som blev et top 40 radiohit.
Jack & Jack har mere end 25 millioner følgere på de sociale medier, over 190 millioner YouTube-views og har været nomineret til både Teen Choice Awards og The Streamy’s. Udover at have stået på scener med bl.a. Shawn Mendes og Demi Lovato har de også optrådt på BBC’s Live Lounge og ABC’s The View. 5. oktober i år udgav de deres nye single ’No One Compares To You’ på Island Records.
“I’ve never had to go to work alone,” udtaler Gilinsky om sammenholdet og fortsætter;
“My best friend that I made the first day of kindergarten is the dude that’s next to me every day. We can bounce ideas off each other. No matter what we’re talking about, we’re on the same page”