Koncertsalen er pyntet op til jul. Det nisseklædte spirekor myldrer rundt på scenen, og de kendte og elskede Ramasjang-figurer og værter byder indenfor i varmen til alle tiders musikalske rejse gennem julekalendere og julemusik. Kort sagt: Det er jul i Ramasjang – og du kan være med! Juleshowet kan opleves kl. 13.00 og kl. 17.00 den 21. og 22. december.
Oplev et musikalsk juleshow for hele familien fyldt med julestemning, julefryd og gåsehud i DR Koncerthuset. Der er garanti for at komme i julestemning, når lyden af sangene fra de bedste julekalendere fylder Koncertsalen, ført an af kendte Ramasjang-værter som Motor Mille, Bamse, Rosa og Kristian Gintberg. Hvem kan ikke huske ”Vi er på vej til dig, Julemand” fra Bamses Julerejse, ”Drømte mig en drøm i nat” fra Absalons hemmelighed – eller hvad med at blive ramt af den magiske ”Julefeber”?
Glæd dig til at opleve de kendte værter og sange i et fortryllende juleshow, og syng selv med på klassiske julesange som fx ”Dejlig er jorden” og ”Juletræet med sin pynt”.
Fra alle os til alle jer – vi glæder os til at se jer!
Varighed: Koncerten varer 1 time og 20 minutter. Der er 30 minutters pause undervejs.
Aldersgruppe: 4-8 år.
Medvirkende:
Motor Mille, Rosa, Bamse, Kristian Gintberg, DR Spirekoret, DR Koncertkoret og et juleswingende band.
Koncerten kan også opleves den 21. december 2022 klokken 17.00. Læs mere her
Koncerten kan også opleves den 22. december 2022 klokken 13.00. Læs mere her
Koncerten kan også opleves den 22. december 2022 klokken 17.00. Læs mere her