0Din kurv er tom

Jul med DR Vokalensemblet og Phillip Faber

19. dec '21 kl. 16:00

Garnisonskirken

Se rabatmuligheder

Jul med DR Vokalensemblet og Phillip Faber

Jul med DR Vokalensemblet og Phillip Faber

DR Vokalensemblets julekoncert er blevet en stærk tradition, som hvert år fylder Garnisons Kirke med lyden af udsøgt kormusik og kendte julesalmer. I år er det Phillip Faber, som leder koret gennem danske juletoner fra gamle dage op til vores egen tid, hvor julen stadig inspirerer komponister og digtere.

Der er ikke noget, der kan bringe os i julestemning så hurtigt og sikkert som lyden af den julemusik, vi kender og er vokset op med. Men hvordan har lyden af vores danske jul udviklet sig fra de første, spinkle julemelodier til vor tids stemningsfulde kormusik?

Ved DR Vokalensemblets julekoncert i Garnisons Kirkes smukke kirkerum leder dirigenten Phillip Faber koret og publikum gennem danske juletoner fra fem århundreder – fra renæssancemesteren Prætorius’ ikoniske En rose så jeg skyde over klassiske salmer af Weyse, Gade og Nielsen til eftertænksomme klange af nulevende mestre som Per Nørgård og Niels La Cour.

DR Vokalensemblet og Phillip Faber uropfører også nyt korværk af den islandske komponist Bára Gísladottir, som selv spiller kontrabas ved koncerten. Hun fortæller om stykket ’NAT’: ”Jeg har skrevet et kort, eftertænksomt stykke, der kunne være et billede på krybbescenen i stalden. Mere specifikt stilheden efter at englene, hyrderne og dyrene var væk, og tilbage kun en fredfyldt, meditativ ro, badet i forunderligt stjerneskær.”

Kom tæt på kernen i vores danske jul med DR Vokalensemblet og Phillip Faber med stemningsfuld kormusik, orgelklang og kendte salmer, hvor vi håber at kunne invitere publikum til at synge med.

Koncerten kan også opleves den 15. december 2021 klokken 17.00. Læs mere her

Koncerten kan også opleves den 17. december 2021 klokken 19.30. Læs mere her

Koncerten kan også opleves den 18. december 2021 klokken 16.00. Læs mere her

Program


Povl Hamburger

Der er ingenting i verden så stille som sne

Trad. (arr. H. Metz)

Maria gennem torne går

Michael Prætorius (arr. Sandström)

En rose så jeg skyde

Per Nørgård

Flos ut rosa floruit (Blomst brød ud i rosenflor)

Klug (arr. J. Faurschou)

Den yndigste rose er funden

Niels la Cour

Hodie Christus natus est

Niels W. Gade

Barn Jesus i en krybbe lå

Carl Nielsen

Mit hjerte altid vanker

Dirigent

Phillip Faber

Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter