DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

Kalaha

2. maj '21 kl. 15:00

Koncertsalen

Kalaha

special guests Hilal Kaya, Uffe Lorenzen, Moussa Diallo & Hjalte Ross

Kom med til en enestående eftermiddag når den danske supergruppe Kalaha giver første koncert efter udgivelsen af deres nye album "Mystafa" i Koncertsalen med special guests Hilal Kaya, Moussa Diallo, Hjalte Ross og Uffe Lorenzen fra Spids Nøgenhat.

Den prisvindende danske gruppe Kalaha skulle 7. februar have indtaget DR Koncerthuset, Koncertsalen med nyt album og kendte gæstesolister. Nu er koncerten flyttet til 2. maj, men det bliver stadig første chance for at høre materialet fra det nye album med titlen “Mystafa”. I samme anledning har Kalaha inviteret en lille håndfuld eksklusive gæstesolister med til eftermiddagskoncerten i DR Koncerthuset, bl.a Hilal Kaya, Moussa Diallo, Hjalte Ross og Uffe Lorenzen fra Spids Nøgenhat. Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.

Selvom COVID-19 fik lukket ned for globetrotter-bandet Kalahas internationale rejseaktivitet, har gruppen med “Mystafa” skabt et album, der byder på møder med kulturer og traditioner fra hele verden. Albummet udkommer allerede den 5. februar 2021, men gruppens planlagte releaseturné er grundet den fortsatte pandemi rykket til foråret. Derfor bliver det nu 2. maj, at publikum kan opleve en særlig eftermiddagskoncert i DR Koncerthusets koncertsal med flere vokalister fra det nye album.

Kalaha er en supergruppe bestående af fire prisvindende musikere/producere: Emil de Waal, Rumpistol, Spejderrobot og Niclas Knudsen. I de seneste år har de indtaget flere prominente festivaler i Europa og Asien, og sammen har de vundet Carl Prisen i 2019 og Danish Music Awards Jazz i 2017 for albummet “Masala”, som også blev rost til skyerne af Gilles Peterson på BBC Radio 6.

Nu er Kalaha snart klar med endnu et velproduceret, genre-omvæltende album, som bl.a. indeholder forårs-radiohittet “Dans Det Op”, hvor gruppen får hjælp af kongen af dansk psykedelisk rock, Uffe “Guf” Lorenzen (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat m.fl.). På pladen, som er produceret af bandets ene halvdel, Rumpistol og Spejderrobot, finder man også den politiske funkbasker “Özgürüm Ben”, der pt. ligger i rotation på P6 Beat, og som fortsætter samarbejdet med sangerinden Hilal Kaya på tyrkisk vokal.

Kalaha er kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre. På “Mystafa” besøger bandet alle fire verdenshjørner: her er brasiliansk samba, tyrkisk 70’er-psychrock, afrikansk highlife og ørkenblues, og besøg af Uffe Lorenzen samt den albumaktuelle folk-sanger Hjalte Ross fra de nordiske himmelstrøg.
Kalaha formår at skabe et unikt univers af lydbilleder og -elementer, hvor man som lytter i det ene øjeblik, er på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul og i næste nu svæver i rummets kosmiske evighed – for så at lande midt i en kærlighedsceremoni i Mali med Moussa Diallo som ypperstepræst.

Selvom nedlukningen i 2020 ikke ligefrem var befordrende for humøret, så var det faktisk lige netop det tiltrængte kunstneriske skub, som bandet efter en lang pause havde brug for. Spejderrobot fortæller: “Det var slet ikke meningen, at vi skulle have lavet et helt album i 2020, men COVID-19 og alle de koncertaflysninger, der fulgte i kølvandet på det, gjorde det pludselig muligt for os og alle vores samarbejder at finde tid til at indspille nyt materiale.”

Rumpistol supplerer: “Vi oplevede lidt en kreativ eksplosion ved at sidde spærret inde, og de mange frustrationer, klaustrofobi osv., affødte et mere aggressivt udtryk end tidligere (fx numrene Truffle Soil, Özgürüm Ben, Mystafa, Hospabit) samtidig med, at der også blev skrevet nogle meget afdæmpede og reflekterende sange (Hurt You Once Again, Jigi Fa).”

Albummet “Mystafa” er derfor en form for modreaktion på den indelukkethed og splittelse, vi alle sammen oplevede under corona-lockdown. Det er et album, der samler mennesker på tværs af kulturer, genrer og nationaliteter. Emil de Waal forklarer: “På sin vis har vi taget alle de rejser, vi skulle have taget på vores aflyste turnéer i corona-tiden, igennem musikken i stedet.”

Hertil pointerer Rumpistol: “Jeg tror, at den isolation, vi alle oplevede i 2020, gjorde, at vi havde brug for at have flere stemmer repræsenteret. Sangene fik også mere eksplicitte budskaber end tidligere og handler overordnet om, at selvom det hele kan se meget sort ud, er der stadig håb forude.”

Line-up:
Niclas Knudsen – guitar, el-bas, talk box & vokal
Emil de Waal – trommer, percussion, elektronik & vokal
Jens ‘Rumpistol’ Christiansen – synths, würlitzer, programmering & vokal
Mikael ‘Spejderrobot’ Elkjær – synths, programmering & vokal

Kalaha medbringer følgende gæstevokalister i DR Koncerthuset:
Hilal Kaya, Moussa Diallo, Hjalte Ross, Uffe Lorenzen

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.

Køb middag i restauranten

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid til eller mulighed for at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Køb Antipasti her

 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere