Med koncertserien ’Kammermusik om søndagen’ kommer du tæt på sangere og musikere fra DR’s kor og orkestre. Denne søndag formiddag kan du opleve ni af DR Symfoniorkestrets musikere i værker af Beethoven, Strauss og DR Symfoniorkestrets egen cellist Peter Morrison.
Richard Strauss’ Metamorfoser er en gribende refleksion over livet, en sammenvævning af bugtede musikalske linjer, der strækker sig tilbage til begravelsesmarchen i Beethovens Eroica-symfoni.
Vi begynder koncerten med et andet værk af Beethoven, hans sjældent hørte sekstet for to horn og strygere, som giver mulighed for at opleve forbindelsen mellem Beethovens og Richard Strauss’ musik.
Som overgang mellem de to værker spiller strygerne værket Sweet Final Breath, Dare Thy Linger Eternal af DR Symfoniorkestrets cellist Peter Højby Morrison – et værk, der overvejer værdigheden af vores sidste øjeblikke, vores egen metamorfose fra liv til efterliv.
Medvirkende:
Bartosz Skibinski, violin
Kern Westerberg, violin
Michael Andreas Grolid, bratsch
Magda Stevensson, bratsch
Cansin Kara, cello
Chul-Geun Park, cello
Einars Everss, kontrabas
Lasse Mauritsen, horn
Oskar Lejonko, horn