Kira Skov & Nikolaj Hess – Ekstra ekstra koncert

1. okt '17 kl. 20:00

Studie 3

Kira Skov & Nikolaj Hess – Ekstra ekstra koncert

Kira Skov & Nikolaj Hess

Nikolaj Hess og Kira Skov har samarbejdet i flere forskellige sammenhænge. Sammen har de sammensat et sæt af egne kompositioner og udvalgte standards i originale fortolkninger, med udgangspunkt I Jazzens sangskat og med fortolkninger af bl.a. Leonard Cohen, Johnny Cash, Nina Simone, Bob Dylan, Billie Holiday og Gillian Welch for at nævne et uddrag.

Kira Skov er aktuel med det anmelderroste album “In the beginning”, hendes samarbejde med den estiske komponist Maria Faust. I kølvandet på hendes personlige tragedie og tabet af hendes mand og mange årige samarbejdspartner Nicolai Munch-Hansen, blev en lang række koncerter i foråret aflyst, men Kira Skov gennemførte et par måneder senere at udgive ovennævnte plade og spillede i den forbindelse en håndfuld koncerter med projektet. Hun har nu også valgt at gennemføre den planlagte efterårsturne med Nikolaj Hess og udtaler i denne sammenhæng følgende:

“Jeg oplever at musikken hjælper mig gennem sorgen. Jeg har brug for at spille og det føles meningsfyldt for mig at vende tilbage til mit arbejde. Trods mit store ulykkelige tab, bliver livet jo nød til at gå videre, og musikken giver mig håb”.

Kira Skov har, siden hun debuterede med Kira and The Kindred Spirits, etableret sig som en mange facetteret sangerinde. Hun bevæger sig med en naturlig lethed mellem jazz og rock og er altid umiskendeligt sin egen. Den stærke, sjælfulde og intense vokal har fået mange anmeldere op af stolene
bl.a. i forbindelse med hendes succesfulde hyldest til Billie Holiday og de senere års udspil i samarbejde med bl.a. Peter Peter, Marie Fisker The Cabin Project og hendes solo udgivelser produceret af stjerne produceren John Parish. Sidste år medvirkede hun i en Teaterkoncert på Aarhus Teater og Aveny-T med forestillingen “American Spirit”, hvor hun fortolkede Johnny Cash og senest har hun modtaget 5 og 6 stjernede anmeldelser for udgivelsen og koncerter med “In the beginning”

Nikolaj Hess er en af de mest anerkendte og travle pianister på den danske jazzscene og er desuden ofte at finde i musikmiljøet i New York. En prisbelønnet, vidtfavnende og virtuos musiker, hvis klaverspil har en farve som få, med utallige raffinementer og fokus på den mindste klanglige detalje. Hans seneste udgivelser tæller blandt andet “Trio” kåret til årets bedste jazzudgivelse 2013 af Politiken og 3XHess Music For Mum And Dad, vinder DMA 2015 årets bedste jazzudgivelse.

Det er første gang Kira Skov tager hul på en duo turné. Stemmen, fortællingerne og kompositionerne vil være i fokus, båret frem af Nikolaj Hess’ piano, spændende fra det helt enkle til det fornemt orkestrale. Publikum kan glæde sig til en aften på første klasse og til en intimkoncert af de sjældne.

 

Studie 3

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 3? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse alt information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Vær opmærksom på…

Læs mere om DR Koncerthusets regler i forhold til mobil, foto, optagelse og rygning. Du kan ligeledes hente Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Bar og drikkevarer i pausen

Vi har også en bar, der serverer diverse forfriskninger før koncerten, samt under pause. Læs mere om, hvordan du springer køen over, med vores smarte app.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset tilbyder vi både bemandet og ubemandet garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere