0Din kurv er tom

Lowly

7. nov '19 kl. 20:00

Studie 2

Lowly

Lowly

I skråsikkerhedens tidsalder står danske Lowly for tvivl og nysgerrighed. Det skinner igennem på den internationalt anerkendte gruppes nye, kritikerroste andet album ”Hifalutin”, og når de træder ind på scenen i DR Koncerthusets Studie 2 til november.

Med Lowly skal man være parat til at drage på opdagelse i den slags smukke sammenfald og tilfældigheder. Kvintetten arbejder kompromisløst i et musikalsk rum, hvor skabelonerne er lagt i skabet, så individerne får plads til at udtrykke sig i et ubrydeligt kollektiv.

På debutalbummet ”Heba” mundede det ud i dragende drømmepop, som blev elsket af toneangivende medier som Pitchfork og Uncut og førte bandet på omfattende international turné. Lowly er signet til det legendariske pladeselskab Bella Union af stifter og labelejer Simon Raymonde personligt, lige efter han havde set dem på Spot Festival flere år tilbage.

Viljen til at sprænge både indspilningen og koncertens rammer har kendetegnet Lowly fra begyndelsen. Sidste efterår spillede de eksempelvis en koncert i Brønshøj Vandtårn. Her er rumklangen så lang, at de nænsomt måtte vælge de toner, der skulle spilles – fordi mange toner hurtigt ville mudre lyden. Enkelte bidder fra koncerten fandt sidenhen vej til deres studieindspilninger.

Med kommende album ”Hifalutin” er Lowly gået endnu mere radikalt til værks. Albummet er primært indspillet i en 150 kvadratmeter stor lagerhal uden for Aarhus. Her har bandmedlemmerne både på skift og i fællesskab budt ind, mens producer Anders Boll har leget med at placere mikrofoner alternative steder for at give lytteren fornemmelse af rummets størrelse og dynamik.

”Vi vil gerne give tvivlen og nysgerrigheden en stemme. Det er der brug for i en verden, der er præget af skråsikkerhed og målstyring. Man behøver ikke kende svaret på forhånd for at ytre sig. Hvis vi ikke tillader os at glemme målet, går vi glip af alt det, vi ikke vidste,” siger synthesizerspiller Kasper Staub.

Som rygdækning til denne søgen har Lowly en af den alternative musiks tunge legender, Simon Raymonde. Han var multi-instrumentalisten hos stilskabende Cocteau Twins og etablerede siden pladeselskabet Bella Union, der har udgivet navne som Beach House, Flaming Lips og Fleet Foxes.

”Han er en superpassioneret støtte, som giver os en enorm stor frihed, samtidig med han lynhurtigt kommer med feedback på vores ting. Det giver os en masse kreativ energi,” siger Kasper Staub.

Lowly blev dannet i 2014 i Aarhus og består af Soffie Viemose, Nanna Schannong, Kasper Staub, Thomas Lund og Steffen Lundtoft.

De har udgivet EP’en ”Sink Way Into Me” (2015), albummet ’Heba’ (2017) og seneste ”Hifalutin” (2019).

Det aktuelle album “Hifalutin” er som nævnt i starten blev modtaget af den danske musikpresse med flot hæder i deres anmeldelser. Se et udsnit af de bedste nedenfor:

Politiken 5/6 hjerter: ”Det nye album fra danske Lowly er som skræddersyet til forårsvildfarelse og leder tankerne hen på Radiohead”

Information:Danske Lowly er pompøs i ordets allerpositiveste betydning”

GAFFA 4/6 stjerner:Hifalutin uden tvivl et sofistikeret værk med sine mange finurlige detaljer og sit høje ambitionsniveau”

Soundvenue 5/6 stjerner: ”Lowlys medrivende dreampop oser af både nærvær og høje ambitioner”

Se også musikvideoen til singlen “Baglaens” fra ”Hifalutin”. Videoen er skabt og instrueret af Henrik Vibskov

 

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.

Se ledig tid og bestil bord

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid eller mulighed for til at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Forudbestil Antipasti menu her

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Vær opmærksom på…

Læs mere om DR Koncerthusets regler i forhold til mobil, foto, optagelse og rygning. Du kan ligeledes hente Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundercenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere