DR Big Band byder på jazzet julestemning sammen med solisterne Kaya Brüel, Mads Mathias og vært Signe Molde. Glæd dig til et populært og velsmurt show, hvor julestemningen garanteret stiger et par grader.
Misteltenen er strategisk placeret og julebarometeret lyser ildrødt, når DR Big Band inviterer til årets julekoncert – fyldt af blues, inderlig jule-soul og råswingende klassikere fra bl.a. bandets to albums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas.
Selv de mest frosne julehjerter skal bare komme med, for stemningen bliver med garanti steghed og swingende.
Traditionen tro tager DR Big Bands populære Merry Christmas-show på flere ugers turné rundt i hele Danmark op til koncerterne i DR Koncerthuset.
Koncerten kan også opleves den 15. december 2019 klokken 16.00. Læs mere her
Kom i julestemning med numre fra DR Big Bandets egne julealbums her: