0Din kurv er tom
Aflyst

Mulatu Astatke

9. maj '20 kl. 21:00

Studie 2

Mulatu Astatke

Event er afholdt

Mulatu Astatke

Ved Copenhagen Jazz Festival i 2018 gav Mulatu Astatke to udsolgte koncerter, og nu kommer han tilbage til den danske hovedstad. Derfor er det med stor glæde, at DR Koncerthuset og Copenhagen Jazz Festival kan præsentere ethiojazz-legenden i Studie 2 lørdag d. 9. maj.

Foruden sidste besøg i landet har Mulatu Astatke turneret med et yngre band, der har bragt ham verden rundt til prestigefyldte festivaler som bl.a. Primavera Sounds, Montreux Jazz Festival – og i de seneste år har ethio-jazzen igen vundet terræn.

Populariteten for Mulatu Astatkes musik kan bl.a. mærkes ved, at den er blevet opdaget af filmmagere, samplet af producere som Nas, Kanye West og Madlib samt af vinylsamlere og genudgivet af Éthiopiques og Strut Records.

Nye lyttere af Mulatu Astatkes musik kom med, da Jim Jarmusch gjorde musikken til det bærende soundtrack i ”Broken Flowers”, og herhjemme vil folk nikke genkendende til Mulatu Astatkes hypnotiserende tema fra ”Nak og Æd”.

Mulatu Astatke blev født i Jimma i Etiopien, men rejste allerede som teenager til London og siden til New York og Boston for at studere. Her blev han den første afrikanske studerende nogensinde på det prestigefyldte Berklee College of Music. Inspireret af 1960’ernes fusion af latin og jazz begyndte han at eksperimentere med en musik, der blandede hjemlandets toner med den amerikanske jazz, hvor hans store forbilleder var Duke Ellington, Miles Davis og Gil Evans.

På en rejse tilbage til Addis Ababa kunne Mulatu Astatke mærke, at atmosfæren i hjemlandet havde ændret sig. Mod slutningen af 1960’erne blev landet gradvist mere liberalt, Addis Ababa blev til ”Swinging Addis”, og snart var musiklivet domineret af populærmusik lavet i Etiopien med lokale stjerner som bl.a. Mahmoud Ahmed og Getachew Mekuria.

Mulatu Astatke flyttede hjem og blev den ledende sangskriver, arrangør og producer for pladeselskabet Ahma Records. Mellem 1969 og 1974 var der stort set ikke en udgivelse på selskabet, der ikke bar Mulatu Astatkes klare aftryk. Mulatu Astatkes unikke kendskab til den internationale jazz resulterede i flere legendariske soloudgivelser og ramte ned på en scene, hvor Vestens jazz og funk mødte de østafrikanske melodier og traditioner – og ethio-jazzen var født.

Den gyldne æra for etiopisk musik i 1970’erne kan blandt andet takke Mulatu Astatke for at introducere instrumenter som vibrafon og congas samt for storslåede arrangementer med keyboards, percussion og orgel. Mens Astatke selv fokuserede på instrumentalmusik, blev han samtidig en ikonisk komponist/bandleder for hjemlandets stjerner, og i 1973 turnerede han med Duke Ellington rundt i Etiopien som special guest.

Skal man opdage eller genopdage Mulatu Astatkes musik, inden koncerten til maj i Studie 2, vil denne liveoptagelse fra San Paulo i 2011 være et oplagt sted at starte:

 

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid til eller mulighed for at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Forudbestil Antipasti menu her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

For at sikre, at du og alle vores andre gæster får en positiv oplevelse i trygge og sikre rammer, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på DR Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere