0Din kurv er tom

Når Hjernen Swinger

28. nov '21 kl. 19:30

Studie 2

Når Hjernen Swinger

Aarhus Jazz Orchestra & Peter Vuust

Hvad sker der i hjernen når vi lytter til musik? Dette spørgsmål er udgangspunktet for hjerneforsker, komponist og musiker Peter Vuust, når han sammen med Aarhus Jazz Orchestra - et af Danmarks førende bigbands - tager publikum med på en rejse gennem jazzens univers og ind i hjernens dybeste afkroge i DR Koncerthuset.

Sammen med dirigent Nikolai Bøgelund vil Aarhus Jazz Orchestra og Peter Vuust improvisere, swinge og spille både de rigtige og de forkerte toner, og give et bud på hvordan hjernen bearbejder det hele – fysiologisk, følelsesmæssigt og sprogligt. Samtidig får vi måske et svar på, om der er forskel på musikeres og ikke-musikeres hjerner?

Koncerten i DR Koncerthusets Studie 2 er et unikt møde mellem foredrag og live-musik, hvor publikum – gennem ord, billeder og musik – får et spændende indblik i, hvad der sker med os mennesker, når vi påvirkes af toner, rytmer, klange og melodier. Kan reptilhjernen lide jazz? Er lyden af en saxofon forbundet med dopamin? Og hvad sker i der i dine synapser, når du synger?

Alt dette og mere får du måske svar på, når Peter Vuust og Aarhus Jazz Orchestra får din hjerne til at swinge. Når Hjernen Swinger er en del af årets program til Hearts & Minds – en vidensfestival arrangeret af Folkeuniversitetet Aarhus

Peter Vuust er hjerneforsker, jazzbassist, komponist og orkesterleder. Ud over at have medvirket på flere end 90 pladeindspilninger, heraf seks som orkesterleder, er han professor på både Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet, internationalt anerkendt hjerneforsker og leder af grundforskningscenteret Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Peter Vuust er en unik blanding af jazzmusiker og forsker i verdensklasse. På grund af sin brede praktiske og teoretiske viden om musik og hjernen optræder han ofte i medierne som ekspert på området. Han er også en efterspurgt foredragsholder, der på både seriøs og underholdende vis formidler sin og andres forskning, bl.a. over for virksomheder, offentlige organisationer, musikskoler, højskoler og gymnasier.

Aarhus Jazz Orchestra består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og har gennem årene arbejdet sammen med flere af vor tids store jazzikoner, herunder Kurt Elling, John Scofield, Peter Erskine, Jamie Cullum, David Sanborn, Melody Gardot, Geir Lysne, David Liebman, Dee Dee Bridgewater med flere. Orkestret høster gode anmeldelser for koncerter og udgivelser, og har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz. I 2016 vandt orkestret i kategorierne “Årets Danske Jazzudgivelse” og “Årets Danske Jazzkomponist” for Jakob Buchanans værk “Requiem”, og i 2019 vandt orkestret JazzDanmark-prisen, som hylder årets nyskabende koncertoplevelse.

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 165 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

For at sikre, at du og alle vores andre gæster får en positiv oplevelse i trygge og sikre rammer, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på DR Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter