0Din kurv er tom

Oumou Sangaré (ML)

7. jul '19 kl. 20:00

Koncertsalen

Oumou Sangaré (ML)

CPH Jazz Festival 2019

Den maliske superstjerne Oumou Sangaré har begejstret publikum verden over med socialt engagerede sange og en unik stemme. Efter udsolgte koncerter på Copenhagen Jazz Festival står hun i år som et af hovednavnene og for første gang i Koncertsalen.

Oumou Sangaré med tilnavnet ”Sangfuglen fra Wassoulou” blev opdaget af guitaristen og landsmanden Ali Farka Touré som ganske ung og debuterede med ”Mousoullou” på World Circuit Records i 1990, der blev solgt i 200.000 eksemplarer og med det samme gjorde Oumou Sangaré til en af Vestafrikas største musikalske stjerner. Sangene tog udgangspunkt i den rige musikalske tradition i Mali og cirklede om emner som polygami, svangerskab og kvinderollen i en mandsdomineret verden.

Mere end 25 år og fem studiealbums senere vendte Oumou Sangaré i 2017 tilbage med albummet “Mogoya”, der blev fremhævet som et mesterværk af internationale medier og også herhjemme, hvor GAFFA gav albummet 6 stjerner. Hendes lyd har fortsat dybe rødder i Wassoulou-regionen i Mali, men “Mogoya” rækker også ind i fremtiden med elektrisk guitar, bas og synth, der komplementerer traditionelle instrumenter som n’goni, karinyan og kalabas.

Både som musiker, kvinderetsforkæmper og selvstændig forretningskvinde er Oumou Sangaré en ekstraordinær skikkelse, hvis status blot er steget gennem årene. Hun er United Nations’ ”Goodwill Ambassador”, modtager af UNESCO International Music Prize og har samarbejdet med kunstnere som Bela Fleck, Dee Dee Bridgewater, Ali Farka Touré, Tony Allen og Alicia Keys.

Derfor er det med stor glæde, at Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset kan byde velkommen til et af Vestafrikas største musikalske navne, når Oumou Sangaré for første gang indtager den vellydende Koncertsalen – hvor man også kan opleve Mariza (9. juli), Gilberto Gil (10. juli), Gladys Knight (12.+13. juli) og Marcus Miller (14. juli). Copenhagen Jazz Festival 2019 finder sted på 120 venues den 5.-14. juli i København og på Frederiksberg. Programmet offentliggøres løbende på Jazz.dk.

Her er et udvalg af de fornemme anmeldelser og omtaler Oumou Sangaré har modtaget for sin musik og livekoncerter af danske medier:

“Mesterligt af den afrikanske sangfugl!” – “Mogoya” – 6/6 stjerner i GAFFA.

“Oumou Sangaré er en udfordrer. En sanger og sangskriver, der med afsæt i traditionel malinesisk musik tager kontroversielle emner op med en smukt svungen stemme. Hun synger om kvinders rettigheder, går i kamp for ligestilling og mod fattigdom, machokultur, arrangerede ægteskaber og polygami.(…) Men Oumou Sangaré er også en samlende karakter, en superstjerne i Wassoulou-regionen i Vestafrika. – Information, https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/07/slaa-ihjel

“Koncerten på Copenhagen Jazz Festival blev en triumf, hvor den elskede sangerinde var foran et publikum, som var mere end klar til hende og hendes kunst. Og fra første færd var Oumou Sangaré uhyre velsyngende, som hun har været de sidste år, hvor karrieren for alvor er kommet op på de højeste nagler.” – live-anmeldelse 5/6 stjerner i GAFFA.

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.

Se ledig tid og bestil bord

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid eller mulighed for til at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Forudbestil Antipasti menu her

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundercenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere