0Din kurv er tom
Udsolgt EFTERFEST I FOYEREN DJ T.O.M.

P6 BEAT Rocker Koncerthuset

2. sep '22 kl. 20:00

Koncertsalen

P6 BEAT Rocker Koncerthuset

Den garvede musiker og producer Thomas Bertelsen, også kendt som DJ T.O.M, indtager foyeren og spiller tunes til efterfest når showet er slut. I mange år har han arbejdet tæt sammen med Trentemøller og er den ene halvdel af den succesfulde elektroniske duo Lulu Rouge. I 2016 slog han solovingerne ud som TOM and His Computer og udgav i 2020 albummet "Furture Ruins".

Event er afholdt

P6 BEAT Rocker Koncerthuset

P6 BEAT Rocker Koncerthuset glæder sig til at præsentere et bredt udvalg af dén musik, du kender, og dét du ikke ved, du elsker endnu. Forvent inderlig, intens og larmende livemusik fra en stor håndfuld danske kunstnere herunder Zar Paulo og Trentemøller, der repræsenterer det nye, det etablerede og det overraskende på den danske musikscene lige nu. Efter showet er der efterfest i foyeren med DJ T.O.M.

P6 BEAT Rocker Koncerthuset slår endnu engang dørene og radioen op for en aften plastret til i koncerter. Årets line-up består af seks håndplukkede artister kendt fra P6 BEAT. Kunstnerne spiller kortere set på en af landets flotteste scener omgivet af verdens bedste lyttere. Der er garanti for et varieret lydbillede med små overraskelser.

Niende gang i Koncerthuset
Den første P6 BEAT Rocker Koncerthuset fandt sted i 2012, og mere end 70 primært danske navne indenfor genrene: rock, indie, alternativ pop og singer/songwriter har optrådt i DR Koncerthuset.

Det bliver muligt at vinde billetter til P6 BEAT Rocker Koncerthuset i løbet af sommeren på P6 BEAT.

De optrædende til P6 BEAT Rocker Koncerthuset 2022

Modest
Et aarhusiansk band med fire medlemmer, der mødtes i gymnasiet. Og med et spirende ønske om at blive en del af den aarhusianske rockscene, begyndte de fire gutter at spille sammen i 2015. I 2017 udgav bandet deres første EP, og samme år fik de chancen for at spille på Roskilde Festival. I 2019 udsendte de endnu en EP, og i år har de endelig udgivet deres debutalbum ‘Friend’. Modest spiller guitarrock og der trækkes referencer til alt fra The Smiths, Strokes og poppunk med et stort fokus på den gode melodi. Det har vi omfavnet her på kanalen og derfor skal de spille til P6 BEAT Rocker.

AySay
AySay har dansk-kurdiske Luna i front, og det er netop lyden af et mix af øst og vest, der karakteriser gruppens lyd, der kombinerer elektroniske produktioner med traditionelle mellemøstlige elementer. Sprog er flydende i dette projekt, og der synges både på kurdisk, tyrkisk og dansk.

Bandet udgav deres første EP ‘AySay’ i 2018, deres anden EP ‘Kervane’ i 2020 og har senest udgivet debutalbummet ‘Su Akar’ i slutningen af 2021. Derfor er de på årets plakat til P6 BEAT Rocker.

Zar Paulo
Dette aarhusiaske new wave-band har lagt diverse spillesteder ned med utrolig energi og deres fængende omkvæd. Og det er til trods for, at bandet kun har udgivet seks singler på fire år. Men hvad gør det, når man er et band der ikke er bange for “at gå stort”?

Store omkvæd, synth-melodilinjer og dansksproget lyrik med et satirisk twist er nemlig grundstene i kvintetten. Der melder klar til årets P6 BEAT Rocker.

Kira and The Kindred Spirits
Kira and The Kindred Spirits brød igennem på den danske rockscene for 20 år siden, da de debuterede i 2002 med pladen ‘Happiness Saves Lives’, hvorfra singlen ‘Save Me’ også fandt vej til filmen Nordkrafts soundtrack fra 2005. Bandet nåede på seks år at udgive tre plader, og turnere både ind- og udland inden de gik hvert til sit i 2007.

Siden er det kun blevet til enkeltstående koncerter, men til efteråret tager bandet på deres første turne i 15 år, og det bliver med en fejring af debutalbummet ‘Happiness Saves Lives’ der først nu efter 20 år er blevet udgivet på vinyl. Vi byder dem velkommen tilbage og kickstarter deres turne i Koncerthuset til P6 BEAT Rocker.

Rigmor
Rigmor består af Sarah, Oliver, Victor og Lasse, der sammen spiller dansksproget indierock. I 2020 udgav de deres første EP ‘Rebel’og skulle have krydret udgivelsen med en optræden på Roskilde Festival, der desværre blev aflyst det år. Men som mange andre bands lykkedes det endelig i år for bandet at få indfriet drømmen om en koncert på nordeuropas største festival. Det blev endda med deres første album ‘Glade blinde børn’ i bagagen der udkom i år. Bandet besidder en sårbar lyd og har søgt inspiration til lyrikken i digteren Michael Strunges poesi. Numre som ‘Pendul’, ‘Det er lige meget’, ‘Gyroskop’ og ‘Plasticsolen’ har været nogle af de sange vi har spillet mest de sidste år, og det glæder vi os til at lytte til live, når de spiller til P6 BEAT Rocker.

Trentemøller
Trentemøller er en af de mest respekterede skabere af elektroniske lydlandskaber vi har. Anders Trentemøller udgav i 2006 sit debutalbum. Det banebrydende ‘The Last Resort’ der siden er blevet efterfulgt af fem albums. Seneste ‘Memoria’ der udkom i år. Trentemøller har flere gange spillet på en af landets største scener, nemlig den Orange på Roskilde festival. I 2009 fik han i øvrigt afvist Kanye West, der kort før showet ønskede at komme med ham på scenen. Trentemøller var på det tidspunkt ikke helt opmærksom på, hvem det var, han afviste, men det passede ikke ind i hans stramt planlagte set.

Trentemøller

Zar Paulo

Rigmor

Aysay

Modest

Kira and the Kindred Spirits

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

EFTERFEST I FOYEREN

Efter showet spiller DJ T.O.M. sprøde tracks i foyeren til en ‘Sidste Omgang’.

Sidste Omgang er vores invitation til dig om at blive hængende og forlænge oplevelsen i Koncerthuset.

Nyde en enkelt mere, udveksle yndlingsmomenter fra aftenen, svinge en smule med hofterne. En udvalgt DJ spiller tunes der skaber stemning, lyset dæmpes og i baren serveres der kolde drinks. Så lad bilen stå og bliv til en Sidste Omgang i godt selskab.

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere