0Din kurv er tom

Påskekoncert

1. apr '22 kl. 17:00

Vor Frue Kirke i Svendborg

Se rabatmuligheder

Påskekoncert

Event er afholdt

Påske­koncert

Som optakt til påsketiden dykker DR Vokalensemblet ned i den bevægende passionsfortælling, som har inspireret komponister helt fra middelalderen op til vores egen tid. Oplev de stærke scener med den sørgende Jomfru Maria, Langfredagsmørket og påskens opstandelse gennem 500 års gribende kormusik. Dirigent: David Hill

Et af de mest ikoniske billeder, der knytter sig til passionsfortællingen, er skildringen af Jomfru Maria, som sørger over sin døende søn, den korsfæstede Jesus.

Den latinske 1200-tals hymne Stabat mater (’Moderen stod’) har inspireret et væld af billedkunstnere og komponister gennem tiden, og ved DR Vokalensemblets passionskoncert kan du opleve flere stærke, nutidige greb om den bevægende tekst.

Den unge komponist Alissa Firsova har skrevet et fascinerende korværk over Stabat mater-teksten, mens MacMillan har sat musik til et andet berømt katolsk ritual fra middelalderen, nemlig Tenebrae-responsorierne, som skildrer mørket og fortvivlelsen i passionsfortællingen.

De tidlige komponister var også optagede af påskens dramatiske begivenheder. Renæssancemesteren Josquin des Prez står bag en motet, som gengiver Jesus’ egne ord fra korset, hvor han udtrykker sin grænseløse kærlighed til menneskeheden trods tortur og korsfæstelse.

Ingen passionstid uden salmer! DR Vokalensemblet har også fundet nogle af vores smukkeste danske salmer frem, hvor vi mærker påskens betydning på vores eget modersmål.

Se programmet her

Koncerten kan også opleves den 31. marts 2022 klokken 19.30 i Trinitatis Kirke i København.
Læs mere her

Josquin des Prez (1450/55-1521)

Huc me sydereo/Plangent eum

Dobrinka Tabakova (f. 1980)

Alma redemptoris mater

Alissa Firsova (f. 1986)

Stabat Mater

James MacMillan (f. 1959)

Tenebrae Responsories

Danske påskesalmer

Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, store grin, videnskabelige talks og storslåede koncerter