Wagners opera Parsifal handler om påskens mysterium og den hellige gral. Ved to koncerter i påskedagene opfører DR Symfoniorkestret operaen sammen med en af vor tids største Wagner-fortolkere, dirigenten Adam Fischer og sangerne Stephen Milling, Anna Larsson og Johan Reuter. Denne aften 2. og 3. akt.
Blandt Richard Wagners operaer har Parsifal en særlig status. Wagner anså det for at være et helligt værk, der adskilte sig fra alle hans andre operaer. Musikkens tranceagtige karakter, den lange varighed og gådefulde handling gør Parsifal til en helt speciel oplevelse.
Historien er baseret på et gammelt sagn, fuld af kristen symbolik. I centrum står den hellige gral, som Jesus drak af ved den sidste nadver. Gralen bevogtes på et bjerg af gralsridderne, der lider under den svære opgave. Som profeteret ankommer den unge Parsifal for at forløse dem.
Parsifal opføres i Koncerthuset over to aftener med henholdsvis 1. og 2.+3. akt, netop på Skærtorsdag og Langfredag, der svarer til operaens symbolske handling. Adam Fischer, en af vor tids største Wagner-dirigenter, leder os gennem mysteriet. Den danske verdensstjerne Stephen Milling synger rollen som gralsridderen Gurnemanz, og Klingsor synges af Martin Winkler. Desuden vil Johan Reuter synge rollen som Amfortas, Markus Suihkonen som Titurel, Parsifal synges af Julian Hubbard og Anna Larsson vil synge rollen som Kundry.
Påskeopførelsen af Wagners Parsifal i Koncerthuset bliver en af årets operabegivenheder!
Parsifal I (1. akt) kan opleves den 14. april 2022 klokken 19.30. Læs mere her
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Symfoniorkestrets koncertpakke “Parsifal I & II”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her
OBS: Aftenens sopransolist Claudia Mahnke har meldt afbud til koncerten og erstattes af Anna Larsson.