I år 2014 dukkede en lille dukke-lignende skabning frem på Youtube. Er hun et menneske? Droide? Krydsning? Finder vi nogensinde ud af det? Hvis internetguderne har velsignet dig med Poppys tilstedeværelse, så har du nok følt dig transporteret ind i en anden dimension og måske en anden sindstilstand?
Karakteren der bliver spillet af den 22-årige Moriah Pereira er en børneagtig, robot-lydende kvinde med venner der bla. inkluderer en basilikumplante?! Nu er hun i fuld gang med at blive den første popmegastjerne der er blevet født på YouTube. Poppy har mere end 430 videoer på sin kanal, der samlet er set ca. 300 millioner gange.
I oktober måned 2017 udkom hendes debutalbum ”Poppy.Computer”. Det er måske det mest mærkelige popalbum du nogensinde kommer til at høre, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting.. ”Poppy.Computer” er virkelig anderledes, men det er netop det der er charmen. Det springer mellem at være et stereotypt teen pop album, og en slags mærkelig kommentarspor på internettet, hvilket giver albummet kant. Det lyriske indhold er bygget op om karakteren Poppy og drejer sig om teknologi, hendes popstjernestatus og en overflod af at være både sød og skarp med sin spidsfindige humor.
Glæd dig til en anderledes koncertoplevelse i DR Koncerthusets smukke rammer.