DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

Rio & Villa-Lobos

6. maj '22 kl. 18:30

Sct. Peders Kirke i Næstved

Rio & Villa-Lobos

Rio & Villa-Lobos

Der er forår og sydamerikansk varme i luften, når DR Vokalensemblet og den prisvindende guitarist Niklas Johansen stiller skarpt på 1940’ernes Rio de Janeiro. En sjælden aften med musik for kor og guitar af bl.a. Villa-Lobos, Piazzolla og komponister fra Argentina, Cuba, Brasilien og Paraguay.

Når man tænker på Sydamerika, er kormusik måske ikke det første, der dukker op i bevidstheden.

Men faktisk har det store kontinent haft mange komponister, som har skrevet fremragende musik for kor. Nogle af de kendteste sydamerikanske værker, som har fået status som moderne klassikere, er Hector Villa-Lobos’ Bachianas Brasileiras, som er skrevet mellem 1930 og 1945.

Villa-Lobos kombinerer på mesterlig vis den brasilianske folkemusik, han kendte fra gaderne i Rio de Janeiro, med harmonier og strukturer fra barokmesteren J.S. Bach, som han var fascineret af hele livet. Ved denne koncert kan du opleve DR Vokalensemblet i to af de karakteristiske suiter sammen med kormusik af Villa-Lobos’ samtidige komponister fra Brasilien og andre latinamerikanske lande.

I tre kærlighedssange for kor og guitar af Almeido Pravo får koret selskab af den danske guitarist Niklas Johansen, som har modtaget P2 Talentprisen og vundet flere internationale solistkonkurrencer. Mellem korværkerne fylder Niklas også kirkerummet med soloværker for guitar af bl.a. den argentinske tangokonge Astor Piazzolla.

Aftenens dirigent, Martina Batič, er en af Europas spændende nye kordirigenter. Hun har tidligere været leder af Sloveniens Filharmoniske Kor og er i dag chefdirigent for Det franske Radiokor (Choeur de Radio France). Denne koncert er hendes debut med DR Vokalensemblet.

Heitor Villa-Lobos (1887-1959): Bachianas Brasileiras IX; Bachianas Brasileiras V
Marlos Nobre (b.1939): Yanomami
Almeida Prado (1943-2010): Celebratio amoris et gaudii
Agustín Barrios-Mangoré (1885-1944): La Catedral
Leo Brouwer (b. 1939): Un Día de Noviembre

DRVE/Martina Batič (dirigent), Niklas Johansen (guitar)

Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, store grin, videnskabelige talks og storslåede koncerter