Det kommer til at gå stærkt, rigtig stærkt! Troldspejlet og DR’s Mr. Tegnefilm Jakob Stegelmann slipper dine yndlingsfigurer fra alle tiders bedste tegnefilm og animationsfilm løs i Koncertsalen sammen med Jimmy Jørgensen, Sinne Eeg og 140 musikere og sangere fra DR’s kor og orkestre
Det bliver sjovt, dramatisk, skørt – og lidt nostalgisk. Troldspejlets Jakob Stegelmann er vært, når Koncertsalen fyldes af levende toner fra alle tiders bedste tegnefilm, fra klassiske Disney-perler til moderne mesterværker som Up, Min nabo Totoro og The Incredibles.
DR Symfoniorkestret og DR Big Band har slået sig sammen til et kæmpe filmorkester der kan det hele – og alle sejl er sat til, når de inviterer til fest i tegnefilmens verden sammen med to stærke vokalsolister, Jimmy Jørgensen og Sinne Eeg, og et stort kor af sangere fra DR Koncertkoret og DR Vokalensemblet.
Gå ikke glip af Jimmy Jørgensen i hits fra Junglebogen og Toy Story eller Sinne Eeg i sange fra bl.a. Lady & Vagabonden og Who Framed Roger Rabbit – og glæd dig til at opleve den farvestrålende musik fra klassikere som Tom & Jerry, Snurre Snup og De tre små grise eller Pixar og DreamWorks-hits How to Train Your Dragon, Madagascar, Wall-e, Who Framed Roger Rabbit, The Prince of Egypt, Valhalla – og mange flere
Koncerten kan også opleves den 9. juni 2022 klokken 20.00. Læs mere her
Koncerten kan også opleves den 11. juni 2022 klokken 15.00. Læs mere her