Den prisvindende komiker Sarah Millican er tilbage med nyt show i DR Koncerthuset. Der er masser af latterkramper at se frem til, når den britiske komiker Sarah Millican besøger København i 2022, hvor hun indtager Koncertsalen.
I kølvandet på fem tidligere succesfulde tours, er Sarah Millican nu klar til at få publikum til at trille ned ad stolene af grin næste år med sit nye show Bobby Dazzler, som hun også kommer forbi Danmark med.
Sarah Millican har gennem de seneste 10 år positioneret sig som en af de mest succesfulde komikere på den britiske comedy-scene. Hun leverer direkte, sjov og beskidt comedy, som publikum i hele verden har fået øjnene op for, og mere end 1 million mennesker i 14 lande har købt billetter til hendes tidligere shows.
Sideløbende med sin comedy-karriere er Sarah Millican også et kendt ansigt på britisk tv – blandt andet som vært på det to gange BAFTA nominerede og kritikerroste The Sarah Millican Television Programme – og hun medvirker ligeledes flittigt i primetime shows som QI, Live at the Apollo og The Royal Variety Performance. I 2017 udgav Sarah Millican sin første bog, How To Be Champion, som hurtigt blev en bestseller.
De mange danske fans kan nu se frem til et hysterisk morsomt og glædeligt gensyn med den britiske komiker, når hun besøger DR Koncerthuset i sommeren 2022 – og erfaringen kan fortælle, at det gælder om at være hurtig på billet-tasterne, hvis man vil opleve Sarah Millican i aktion.
Koncerten kan også opleves den 17. juni 2022 klokken 20.00. Læs mere her