0Din kurv er tom

Smith & Thell

19. mar '22 kl. 21:00

Studie 2

Smith & Thell

Smith & Thell

Smith & Thell har taget verden med storm, og nu kommer den storhittende folkpop-duo endelig til landet, når de gæster DR Koncerthuset med hits som ’Year of the Young’ og ’Nangilima’.

Oplev Smith & Thell i Studie 2, når den svenske duo besøger Danmark. De kan bare noget med popmusik i Sverige. Lige fra hitsensationen ABBA til fællessang på fyldte stadions med Håkan Hellström eller når produceren, Max Martin, gang på gang, indtager hitlisterne med superstjerner verden over.

Og snakker man svensk pop i verdensklasse, så kan man ikke komme udenom Maria Smith og Victor Thell. De to sangere og sangskrivere mødte hinanden første gang, som purunge teenagere, i musikmiljøet i hjembyen Helsingborg.

Sammen blev de Smith & Thell, en duo med fælles udgangspunkt i deres forkærlighed for folkmusik og klassisk americana. Og når deres vokaler mødes i harmoni med rytmerne fra pulserende trommer, deres akustiske guitarer og særdeles fængende popproduktioner, opstår der magi, som har taget både hjemlandet og verden med storm.

Deres debutalbum, ’Soulprints’ udkom i 2017, og blev fulgt op af duoens første internationale hit, ’Forgive Me Friend’, som førte til en international pladekontrakt. Smith & Thell’s andet album, ’Pixie’s Parasol’, udkom i februar måned i år og har allerede rundet mere end 200 millioner streams på Spotify alene.

Som sangskrivere, er Smith & Thell også blevet et af Sveriges mest eftertragtede navne og har skrevet hitsingler med store artister som Ava Max, Jennifer Lopez og Martin Garrix. I 2020 modtog de således den svenske Grammy Award som ”Årets Sangskrivere” og i år, har de fået den legendariske Rockbjörnen-pris som ”Årets Gruppe”.

Vi kan med andre ord godt begynde at glæde os til, at Smith & Thell endelig kommer til landet i det nye år.

 

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 165 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Vi sikrer dig en god oplevelse

For at sikre, at du og alle vores andre gæster får en positiv oplevelse i trygge og sikre rammer, vil vi for god ordens skyld gøre opmærksom på DR Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Gode adventsrabatter

Til store oplevelser og adgang til eksklusive tilbud