0Din kurv er tom

Søndagssalon – Den parisiske harpe

3. okt '21 kl. 11:00

Koncertsalen

Søndagssalon – Den parisiske harpe

Den parisiske harpe

Søndagssalon er en musikalsk madoplevelse og samtale på scenekanten i Koncertsalen. Oplev DR Symfoniorkestrets soloharpenist Zachary Hatcher i centrum for parisisk kammermusik, og nyd den efterfølgende salonfrokost sammensat af Nicole Højbjerg Pedersen og Cheval Blanc. Vært: Esben Tange.

Søndagssalon inviterer dig ind i scenerummet til musik og samtale med musikerne, efterfulgt af en velkomponeret madoplevelse i restauranten.

På scenen er musikerne i spil og interagerer undervejs med publikum. Dagens vært, Esben Tange leder dig ind i musikken og binder arrangementet sammen med fortællinger, fortolkninger og dialog.

Efter den musikalske oplevelse fortsætter arrangementet i Koncerthusets restaurant, hvor denne Søndagssalons køkkenchef, Nicole Højbjerg Pedersen og Cheval Blanc, komplimenterer oplevelsen med en udsøgt frokostanretning inspireret af dagens musikalske program.

Programmet er en forførende buket med franske værker fra første halvdel af 1900-tallet med DR Symfoniorkestrets soloharpenist Zachary Hatcher som solist. Vi træder ind i det blomstrende komponistsamfund i Paris med værker, som er vidt forskellige, selvom de er skrevet i samme periode. De viser harpens mange facetter, og vi møder det skønne instrument både i den ledende, solistiske rolle, og som medspiller og akkompagnatør i kammermusikalsk sammenhæng.

Medvirkende: Zachary Hatcher (harpe), Austin Lee Hansen og Kern Vesterberg (violin), nn(viola), Chul-Geun Park (cello), Einārs Everss (kontrabas), Joachim Becerra Thomsen (fløjte), Pedro Franco López (klarinet)

Der er begrænset antal billetter til Søndagssalon på selve scenen i Koncertsalen samt Salonfrokosten, men det er også muligt at købe en standardbillet uden frokost til at overvære arrangementet fra orkesterpladserne.

Søndagssalon er et fortløbende format præsenteret af DR Koncerthuset og Kammermusikforeningen.

Program


Det musikalske program

André Caplet Conte fantastique (15’) Harpe, strygekvartet, kontrabas C. Debussy Danses sacrée et profane (9’) Harpe, strygekvartet, kontrabas A. Jolivet Chant de linos (10’) Harpe, strygetrio, fløjte M. Ravel Introduction et allegro (11’) Harpe, strygekvartet, fløjte,klarinet Programmet er en forførende buket med franske værker fra første halvdel af 1900-tallet. Vi træder ind i det blomstrende komponistsamfund i Paris i denne periode. Værkerne er, på trods af at de alle er skrevet indenfor kort tid, meget forskellige. De viser harpens mange facetter, og vi møder det skønne instrument både i den ledende, solistiske rolle, og som medspiller og akkompagnatør i kammermusikalsk sammenhæng.

Solist, Harpe

Zachary Hatcher

Dagens vært

Esben Tange

Chefkok, Cheval Blanc

Nicole Højbjerg Pedersen

Salonfrokost

Dagens salonfrokost er sammensat af Nicole Højbjerg Pedersen og Cheval Blanc, der tegner køkkenet i DR Koncerthuset Restaurant & Bar, med særligt fokus på bæredygtige råvarer i sæson med økologi i højsædet.

Dagens frokostmenu tager udgangspunkt i titlen “Den parisiske harpe”. Hvor Nicole har ladet sig inspirere af franske klassikere med et moderne tvist.

MENU:

Tatar – confiterede & syltede bøgehatte, shiitake mayonnaise – tyttebær – smørristede boghvedekerner – gammel knas
Brændt bag løg – karamelliseret løg pure – løg jus – citronolie
Kulmule – jordskok i variation – brunet smør – hasselnødder – estragonolie
Yuzu Tærte – marengs – lakridsskud
 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter